tirsdag den 6. september 2011
Sommer slut
Så er sommeren slut...
Efter en hektisk sommer, hvor min arbejdsplads blev lukket på mindre end en uge, har det givet mig ufattelige mange spekulationer, som jeg har haft svært ved at rumme. Ikke mindst pga. min jobsituation, fagforening, a-kasse, jobcenter, advokater og lønmodtagernes garantifond. Ligeledes har der været rigtig mange tanker omkring de 12 unge som skulle omplaceres på andre opholdssteder, samt 25 kollegaer som skulle finde et nyt job. Heldigvis har jeg fundet et job, hvor jeg er blevet ansat som fuldtidsvikar, og håber selvfølgelig på en fastansættelse hurtigst mulig!
Efter en noget rodet opstart på seminariet med DKK undervisning, "skulle" jeg være klar til at gå til eksamen. Eksamen er nu overstået, og heldigvis er jeg bestået, men med et lorte resultat, som jeg absolut ikke er specielt stolt af... en kamel jeg lige skal sluge og fordøje! Det er ikke rart at få at vide, at jeg har valgt helt forkert emne i forhold til hvad jeg ved noget om, men den skriftlige del var ok, og at den mundtlige fremstilling trak så meget ned, at det lige var nok til at bestå...! Stof til eftertanke...!
Nu må jeg bare op på hesten igen, og trække i arbejdstøjet, så jeg forhåbentlig kan præstere et bedre resultat til den næste eksamen som venter lige om hjørnet i SKB... Det vil jeg ihvertfald love mig selv...!
fredag den 24. juni 2011
Dokumentar på DR1
Kære medstuderende...
Som i måske har erfaret, vil der søndag d. 26 juni kl. 21.50 blive vist et 50 minutters dokumentarprogram om netop Herkules hvor jeg arbejder.
Så vidt jeg ved er det en udsendelse, hvor ledelse og ansatte på Herkules bliver hængt ud. En meget emsig journalist(Mads Ellesøe), skulle muligvis have sat skjult kamera på nogle af vores unge, og optaget uden ansattes viden om dette. Journalisten referer til to episoder oppe i Sverige, og har selvfølgelig ret når man ser/hører historien om, hvad to drenge har været udsat for, men allerede da det skete blev der handlet på disse situationer, og samarbejdet med den svenske mand ophørte! Alligevel skal der kradses i såret, og i samarbejde med tidligere ansatte har man kunne lave sådan en dokumentar, for at få Herkules ned, helt ned i støvet da "nogle" ikke ønsker at Herkules skal overleve...! I tilfælde af at man uden sin viden skulle blive vist på tv, har SL meldt sig på banen med støtte i form af psykologer, advokater osv. Så lidt opbakning har vi dog fået og vil få, da selv fagforeningen stiller sig på banen, allerede udsendelsen bliver vist. I de sene nyheder på dr1, blev en centerleder fra Ishøj kommune interviewet, og forholdt sig positiv overfor Herkules, da hun følger lovgivningen om anbringelser, og siden episoderne i Sverige har der været 3 anbringelser fra Ishøj kommune.
I løbet af denne uge, har Herkules været nød til at få lavet nogle interviews, med personer som er tæt på Herkules eller har været. Så jeg vil hermed opfordre til at besøge hjemmesiden www.opholdsstedet-herkules.dk hvor man kan se disse interviews, og høre hvordan det reelt er på Herkules, hvis man ser udover de to situationer der bliver refereret til i Sverige. Der er trodsalt flere solskinshistorier end mørke pletter. Men denne tid er ikke sjov, og især ikke når man ikke ved hvad der bliver vist på tv. Jeg ved jo ikke om jeg er uden job på mandag eller hvad der sker, så mine nerver hænger helt uden på tøjet.
Som i måske har erfaret, vil der søndag d. 26 juni kl. 21.50 blive vist et 50 minutters dokumentarprogram om netop Herkules hvor jeg arbejder.
Så vidt jeg ved er det en udsendelse, hvor ledelse og ansatte på Herkules bliver hængt ud. En meget emsig journalist(Mads Ellesøe), skulle muligvis have sat skjult kamera på nogle af vores unge, og optaget uden ansattes viden om dette. Journalisten referer til to episoder oppe i Sverige, og har selvfølgelig ret når man ser/hører historien om, hvad to drenge har været udsat for, men allerede da det skete blev der handlet på disse situationer, og samarbejdet med den svenske mand ophørte! Alligevel skal der kradses i såret, og i samarbejde med tidligere ansatte har man kunne lave sådan en dokumentar, for at få Herkules ned, helt ned i støvet da "nogle" ikke ønsker at Herkules skal overleve...! I tilfælde af at man uden sin viden skulle blive vist på tv, har SL meldt sig på banen med støtte i form af psykologer, advokater osv. Så lidt opbakning har vi dog fået og vil få, da selv fagforeningen stiller sig på banen, allerede udsendelsen bliver vist. I de sene nyheder på dr1, blev en centerleder fra Ishøj kommune interviewet, og forholdt sig positiv overfor Herkules, da hun følger lovgivningen om anbringelser, og siden episoderne i Sverige har der været 3 anbringelser fra Ishøj kommune.
I løbet af denne uge, har Herkules været nød til at få lavet nogle interviews, med personer som er tæt på Herkules eller har været. Så jeg vil hermed opfordre til at besøge hjemmesiden www.opholdsstedet-herkules.dk hvor man kan se disse interviews, og høre hvordan det reelt er på Herkules, hvis man ser udover de to situationer der bliver refereret til i Sverige. Der er trodsalt flere solskinshistorier end mørke pletter. Men denne tid er ikke sjov, og især ikke når man ikke ved hvad der bliver vist på tv. Jeg ved jo ikke om jeg er uden job på mandag eller hvad der sker, så mine nerver hænger helt uden på tøjet.
mandag den 30. maj 2011
Maria Montessori
HVILKE HOVEDSYNSPUNKTER FORMULERES I TEKSTEN, OG HVILKE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER/LÆRESÆTNINGER ER CENTRALE?
Et af hovedsynspunkterne som Maria Montessori beskriver i bogen ”barndommens gåde” er at udforske det ubevidste omkring barnesjælen, og klarlægge hvad der foregår i den udvikling som børn gennemgår under konflikter med omverdenen. For at forstå dette, må man se på datidens menneskesyn, hvor børn nærmest var et produkt, som skulle ses, men ikke høres. Montessori var af en anden opfattelse af disse børn, og mener at børn skal ses som helheder, både fysisk og psykisk. Montessori mener, at børns sociale liv er styret af voksne, der også har ansvaret for børns udvikling, og peger tydelig på vilkårene for denne. Hun mener, at man som voksen er nød til at kigge ind i sig selv for at forstå det ubevidste omkring barndommen, for ikke at fordømme ”fejlgreb” eller ”vildfarelse”, men der i mod se det som det ubevidste og som et hemmeligt element at søge sin viden. Montessori mener dermed, at man skal tage udgangspunkt i hvor barnet er rent udviklingsmæssigt, for at give de bedste betingelser for udvikling af kompetencer. Maria Montessori’s centrale pædagogiske principper og læresætninger, tager udgangspunkt i netop barnets udviklingstrin, både fysisk og psykisk. Det handler om ”learning by doing”, hvor barnet får lov til selv at vælge og fordybe sig igennem sanser og spontanitet. Forudsætningerne for dette, peger Montessori på, at have kendskab til især småbørns behov for orden og gentagelser. Derfor er Montessori’s skoler indrettet på den måde, at hver ting har sin plads, så børnene lige nøjagtig ved, hvor de kan finde de ting som de skal bruge til at lege og fordybe sig i, for atter at sætte ting på plads igen efter brug, da børn af natur er logisk og umiddelbare tænkende individer. Hvis der ikke er orden, vil dette føre til ”indre kaos”, hvilket børn ikke forstår, og dermed kan opfattes som uterlige, når uorden indtræffer. Derfor har Montessori nøje planlagt, hvad og hvilket legetøj, farver og indretning skal bestå af, for at fremme børns sanser og spontanitet til fordybelse med få elementer. Da Montessori mener at det skaber en indre ro, når børn frit kan vælge i et overskueligt sortiment, og hvor gentagelser med de samme ting skaber ro og orden, åbner det muligheder for udvikling og trivsel hos børn, hvilket må siges at være læresætningen i denne pædagogiske tænkers grundprincipper.
Et af hovedsynspunkterne som Maria Montessori beskriver i bogen ”barndommens gåde” er at udforske det ubevidste omkring barnesjælen, og klarlægge hvad der foregår i den udvikling som børn gennemgår under konflikter med omverdenen. For at forstå dette, må man se på datidens menneskesyn, hvor børn nærmest var et produkt, som skulle ses, men ikke høres. Montessori var af en anden opfattelse af disse børn, og mener at børn skal ses som helheder, både fysisk og psykisk. Montessori mener, at børns sociale liv er styret af voksne, der også har ansvaret for børns udvikling, og peger tydelig på vilkårene for denne. Hun mener, at man som voksen er nød til at kigge ind i sig selv for at forstå det ubevidste omkring barndommen, for ikke at fordømme ”fejlgreb” eller ”vildfarelse”, men der i mod se det som det ubevidste og som et hemmeligt element at søge sin viden. Montessori mener dermed, at man skal tage udgangspunkt i hvor barnet er rent udviklingsmæssigt, for at give de bedste betingelser for udvikling af kompetencer. Maria Montessori’s centrale pædagogiske principper og læresætninger, tager udgangspunkt i netop barnets udviklingstrin, både fysisk og psykisk. Det handler om ”learning by doing”, hvor barnet får lov til selv at vælge og fordybe sig igennem sanser og spontanitet. Forudsætningerne for dette, peger Montessori på, at have kendskab til især småbørns behov for orden og gentagelser. Derfor er Montessori’s skoler indrettet på den måde, at hver ting har sin plads, så børnene lige nøjagtig ved, hvor de kan finde de ting som de skal bruge til at lege og fordybe sig i, for atter at sætte ting på plads igen efter brug, da børn af natur er logisk og umiddelbare tænkende individer. Hvis der ikke er orden, vil dette føre til ”indre kaos”, hvilket børn ikke forstår, og dermed kan opfattes som uterlige, når uorden indtræffer. Derfor har Montessori nøje planlagt, hvad og hvilket legetøj, farver og indretning skal bestå af, for at fremme børns sanser og spontanitet til fordybelse med få elementer. Da Montessori mener at det skaber en indre ro, når børn frit kan vælge i et overskueligt sortiment, og hvor gentagelser med de samme ting skaber ro og orden, åbner det muligheder for udvikling og trivsel hos børn, hvilket må siges at være læresætningen i denne pædagogiske tænkers grundprincipper.
tirsdag den 3. maj 2011
Hjemtagelse af unge
Lige et link til LOS
- Skal muligvis kopiers og sættes ind i din browser!!
http://www.los.dk/los/documents/Nyt%20fra%20LOS/Nyheder%202011/Case.katalog%202011.pdf
- Skal muligvis kopiers og sættes ind i din browser!!
http://www.los.dk/los/documents/Nyt%20fra%20LOS/Nyheder%202011/Case.katalog%202011.pdf
fredag den 29. april 2011
En dag i felten
Så blev det hverdag igen, efter en dejlig påskeferie, næsten fri fra job og fra skole. Jeg startede op tirsdag med feltarbejde i Langå Naturbørnehave, hvor vores studiegruppe "lånte" 10 krudugler til vores SKB opgave. Jeg må nok indrømme, at vi skulle have været lidt bedre forberedt, mest for vores egen skyld, da vi ikke havde aftalt hvem der skulle gøre hvad. Men alt i alt gik det godt med vores aktivtet med den "triste vulkan". Det var for mig en ganske fin læreproces omkring OAS. Kunne godt se, at vi med vores aktivitet skød lidt under mål, i forhold til hvad de kære børn magtede rent fysisk. Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at børnene er vant til at lege og bevæge sig udenfor, for de var motorisk rigtig godt udviklede.
Da vi var færdige med aktiviteten, fik vi gruppen vendt aktiviteten, og diskuterede både positivt og negativt. Så jeg tror at det var en dag med stof til eftertanke til alle :o)
Da vi var færdige med aktiviteten, fik vi gruppen vendt aktiviteten, og diskuterede både positivt og negativt. Så jeg tror at det var en dag med stof til eftertanke til alle :o)
tirsdag den 19. april 2011
Pædagogens kropslighed
For at beskrive pædagogens kropslighed, vælger jeg her at beskrive denne gennem smittemodellen, da jeg mener, at den er et godt værktøj, når man planlægger en aktivitet, og her for vores vedkommende, morgengymnastik med 15 børn fra naturbørnehaven Langå.
I vores gruppe, havde vi en ansat i børnehaven til at filme os hver især, men af en eller anden underlig grund, er der kun optaget nogel meget små sekvenser med mig, så derfor er filmklippet, der ligger på studienettet meget kort, men viser min kropslighed og den bedste som kunne tilnærmelsesvis vise, at jeg er kropslig.
SMTTE-model
Til planlægning af et aktivitets- eller undervisningsforløb kan der tages udgangspunkt i SMTTE-modellen. Det er en model der kan skabe klarhed over de didaktiske sammenhænge i et forløb.
Sammenhæng(baggrund, forudsætninger)
Vi er i en naturbørnehave med børn 3 - 6 år, som under normale omstændigheder ville være udendørs. Børnene kender ikke mig, og jeg ikke dem. I denne forbindelse, er jeg bare en "lege-onkel" som kommer i børnehaven for at lave morgengymnastik, sammen med dem. Institutionen bærer tydeligt præg af, at være en naturbørnehave, hvor børnene er ude det meste af tiden, da det er forholdsvis små åbne rum, hvor støjniveauet sagtens kunne blive meget højt. Ideen med vores indendørs bevægelsesleger, at pædagogen deduktivt kan sætte en aktivitet igang, under de rammersætninger der er for institutionen, for på den måde at fordybe børnene i aktivitet og glemme tid og sted, samt give kroppen erfaring med bevægelse, så den bliver lageret som den tavse viden.
Sammenhængen vil være i forhold til hvilken børnegruppe man beskæftiger sig med. Hvor er de henne i deres udvikling både kognitivt og kropslig. Det er en stor fordel, at have et godt kendskab til den konkrete børnegruppes udvikling, så man derved har mulighed for at stille en tilpas udfordrende/overskuelig aktivitet op.
Mål(Hvad vil vi gerne opnå)
Målet med aktiviteten, er overordnet at få børnene til at være deltagende, og være inkluderet. Merleau-Pontys fænomenologiske filosofi er her udgangspunktet for læreprocessen i aktiviteten, da man ifølge Merleau-Ponty er gennem kroppen man lære sig selv og verden at kende. Med andre ord er kropsligheden tilegenlse af erfaringer og oplevelser. Målet er ligeledes at børnene får stimuleret sanserne ud fra bevægelseslegens 5 dimensioner - den fysiske, sansemotoriske, sociale, emotionelle og den kognitive dimension.
Målet/målene for aktiviteten kan både være konkrete færdighedsmål som f.eks. at lære at gribe en bold eller det kan være processen der er i centrum hos barnet dvs. at barnet får lov til at eksperimentere med og udfordre sin egen krops grænser og derved udvikler sin kropsforståelse.
Tiltag(handlinger)
Vi har valgt en bevægelsesleg, med en tilhørende "troldesang", hvor alt indenfor bevægelse er muligt. Man synger sangen, og hopper, danser og bevæger sig i takt med sangen. Børnene er på skift "trolden" og vælger hvilket dyr man er, og skal derfor bevæge sig, som det valgte dyr. På den måde kommer alle på skift i centrum for opmærksomhed, og lære at træffe et valg, hvilket styrker handlekompetencerne til at tilpasse niveauet ud fra egene kompetencer.
Tiltag er de konkrete handlinger vi gør eller de aktiviteter vi opstiller i forhold til målene.
Tegn(sanseindtryk – på hvilke måder skal vi kunne ’se’ at vi er på vej mod målet)
Ved at jeg som pædagog går forrest og viser "vejen" i aktiviteten, hvor jeg synger, hopper og danser aktivt, vil jeg se, om børnene giver sig hen i bevægelseslegen, og pr. automatik gør som jeg/vi gør. Jeg vil se efter om alle virker glade, og syntes at det er sjovt.
Tegn er det der indikerer om aktiviteten er på vej i mod målet eller i en helt anden retning. Tegnene er en væsentlig del af evalueringen, da tegn betegner den proces der er i aktiviteten.
Evaluering(registrering/vurdering)
Da man af gode grunde ikke kan evaluere meget ud af filmklippet, kan jeg kun forsøge at skrive min vudering af forløbet. Jeg kan se nødvendigheden af at sætte aktiviteten igang og være deltagende under hele aktiviteten, da nogle af børnene havde lidt svært ved at eksempelvis at skulle efterligne en hest. Men når man viser børnene hvordan man gør, så jeg hurtigt, at de efterlignede mig, og gav sig hen i legen. I en pause spurgt vi børnene, om de kunne mærke deres puls og om de syntes at det var hårdt, da nogle fik farve i kinderne og sved på panden.
Evalueringen er et meget vigtigt parameter i SMTTE-modellen. Der skal evalueres på alle områderne i forhold til hinanden således, at deres indbyrdes påvirkning af hinanden evalueres. F.eks. om tiltagene har været de rigtige i forhold til målene eller sammenhængen.
I vores gruppe, havde vi en ansat i børnehaven til at filme os hver især, men af en eller anden underlig grund, er der kun optaget nogel meget små sekvenser med mig, så derfor er filmklippet, der ligger på studienettet meget kort, men viser min kropslighed og den bedste som kunne tilnærmelsesvis vise, at jeg er kropslig.
SMTTE-model
Til planlægning af et aktivitets- eller undervisningsforløb kan der tages udgangspunkt i SMTTE-modellen. Det er en model der kan skabe klarhed over de didaktiske sammenhænge i et forløb.
Sammenhæng(baggrund, forudsætninger)
Vi er i en naturbørnehave med børn 3 - 6 år, som under normale omstændigheder ville være udendørs. Børnene kender ikke mig, og jeg ikke dem. I denne forbindelse, er jeg bare en "lege-onkel" som kommer i børnehaven for at lave morgengymnastik, sammen med dem. Institutionen bærer tydeligt præg af, at være en naturbørnehave, hvor børnene er ude det meste af tiden, da det er forholdsvis små åbne rum, hvor støjniveauet sagtens kunne blive meget højt. Ideen med vores indendørs bevægelsesleger, at pædagogen deduktivt kan sætte en aktivitet igang, under de rammersætninger der er for institutionen, for på den måde at fordybe børnene i aktivitet og glemme tid og sted, samt give kroppen erfaring med bevægelse, så den bliver lageret som den tavse viden.
Sammenhængen vil være i forhold til hvilken børnegruppe man beskæftiger sig med. Hvor er de henne i deres udvikling både kognitivt og kropslig. Det er en stor fordel, at have et godt kendskab til den konkrete børnegruppes udvikling, så man derved har mulighed for at stille en tilpas udfordrende/overskuelig aktivitet op.
Mål(Hvad vil vi gerne opnå)
Målet med aktiviteten, er overordnet at få børnene til at være deltagende, og være inkluderet. Merleau-Pontys fænomenologiske filosofi er her udgangspunktet for læreprocessen i aktiviteten, da man ifølge Merleau-Ponty er gennem kroppen man lære sig selv og verden at kende. Med andre ord er kropsligheden tilegenlse af erfaringer og oplevelser. Målet er ligeledes at børnene får stimuleret sanserne ud fra bevægelseslegens 5 dimensioner - den fysiske, sansemotoriske, sociale, emotionelle og den kognitive dimension.
Målet/målene for aktiviteten kan både være konkrete færdighedsmål som f.eks. at lære at gribe en bold eller det kan være processen der er i centrum hos barnet dvs. at barnet får lov til at eksperimentere med og udfordre sin egen krops grænser og derved udvikler sin kropsforståelse.
Tiltag(handlinger)
Vi har valgt en bevægelsesleg, med en tilhørende "troldesang", hvor alt indenfor bevægelse er muligt. Man synger sangen, og hopper, danser og bevæger sig i takt med sangen. Børnene er på skift "trolden" og vælger hvilket dyr man er, og skal derfor bevæge sig, som det valgte dyr. På den måde kommer alle på skift i centrum for opmærksomhed, og lære at træffe et valg, hvilket styrker handlekompetencerne til at tilpasse niveauet ud fra egene kompetencer.
Tiltag er de konkrete handlinger vi gør eller de aktiviteter vi opstiller i forhold til målene.
Tegn(sanseindtryk – på hvilke måder skal vi kunne ’se’ at vi er på vej mod målet)
Ved at jeg som pædagog går forrest og viser "vejen" i aktiviteten, hvor jeg synger, hopper og danser aktivt, vil jeg se, om børnene giver sig hen i bevægelseslegen, og pr. automatik gør som jeg/vi gør. Jeg vil se efter om alle virker glade, og syntes at det er sjovt.
Tegn er det der indikerer om aktiviteten er på vej i mod målet eller i en helt anden retning. Tegnene er en væsentlig del af evalueringen, da tegn betegner den proces der er i aktiviteten.
Evaluering(registrering/vurdering)
Da man af gode grunde ikke kan evaluere meget ud af filmklippet, kan jeg kun forsøge at skrive min vudering af forløbet. Jeg kan se nødvendigheden af at sætte aktiviteten igang og være deltagende under hele aktiviteten, da nogle af børnene havde lidt svært ved at eksempelvis at skulle efterligne en hest. Men når man viser børnene hvordan man gør, så jeg hurtigt, at de efterlignede mig, og gav sig hen i legen. I en pause spurgt vi børnene, om de kunne mærke deres puls og om de syntes at det var hårdt, da nogle fik farve i kinderne og sved på panden.
Evalueringen er et meget vigtigt parameter i SMTTE-modellen. Der skal evalueres på alle områderne i forhold til hinanden således, at deres indbyrdes påvirkning af hinanden evalueres. F.eks. om tiltagene har været de rigtige i forhold til målene eller sammenhængen.
torsdag den 14. april 2011
Konsekvenser af kommunernes sparekniv
Det som har optaget mig en del her på det sidste, eller rettere sagt det sidste års tid, og som unægtelig påvirker mig psykisk, er den kyniske måde, som kommunerne håndtere sparetiderne på. Som ansat på et privat socialpædagogisk opholdssted, er det ufattelig svært at fostår, hvorfor de anbringende kommuner, enten udskriver de unge, eller flytter dem til andre opholdssteder. I følge vores lovgivning, står der sort på hvidt, at man skal anbringe unge, på de bedst egnede steder, i forhold til den unges problematik. Så hvorfor kan kommunerne få "lov" til at omgås den danske lovgivning. Jeg kunne berette om flere tilfælde, hvor især Odense kommune har været storslem, til at trække unge hjem... Hjem til hvad...? Hjem til det gamle miljø, hvor fest med hash, stoffer og alkohol "bare" er hverdagen! Jeg får ofte en sms, en mail eller på anden måde kontakt med tidligere indskrevne unge, der spørger mig om hvad de skal gøre, og skriger direkte om hjælp, - men kan jo desværre kun stå på sidelinjen og se passivt til, at nogle af disse unge synker dybere og dybere! Man kan jo heller ikke med den relation man nu engang har skabt, ikke komme med den store moralprædiken over for disse unge... De har hørt den 40000 gange, og gider ikke høre den igen, - det hjælper nemlig ikke! Jeg bliver lidt harm og ond i sulet, når jeg ligeledes hører vores socialminister sige på tv, at vi bare skal gøre som vores svenske naboer, og anbringe unge i familiepleje!!! Jeg tror umiddelbart ikke, at vores minister ved hvad hun taler om! Jeg har med egne øjne, set hvordan det forgår i Sverige, hvor der er succes med at anbringe unge i plejefamilier. Succesen ligger i, at man anbringer en ung i en familie, som lever og bor langt ude i skoven... vel og mærket med 100 km til nærmeste nabo... og så er det vel ikke så svært at skabe succes? Danmark er for simpelthen for lille til sådan et projekt, da jeg af erfaring ved, at nogle af de unge, som eksempelvis er anbragt der hvor jeg arbejder, ville kunne splitte en familie ad i løbet af en uge, og derefter skride derfra uden nogen form for kvaler over dette.
En anden konsekvens som alle disse besparinger har, er at jeg indenfor det sidste år har mistet ca. 60 velkvalificerede kollegaer. Måned efter måned har jeg sagt farvel til mennesker, som har levet og åndet for dette job med unge mennesker. Mennesker som jeg nærmest vil kalde for ildsjæle, da sådan et job tit bliver til en livsstil med en kæmpe viden og forståelse for disse unge mennesker, der for nogen, endnu engang må indkassere et nederlag på grund af besparelser. Dette er jo desværre ikke kun på min arbejdsplads at alt dette foregår. Der er jo masse af andre opholdssteder, som står i samme situation, og ligeledes må sige farvel til en masse "eksperter".
Så derfor er min største undren... Hvor lang tid skal der gå, før kommunerne, og selv vores regering kan se, at dette er en udvikling i den forkerte retning, hvor unge mennesker bliver tabt endnu engang i vores samfund, for til sidst at ende i svingdøren til fængslet, når alle opholdssteder har drejet nøglen om. Men økonomien spiller åbenbart en ordentlig stor rolle..! Tænker, at der er bare ikke nogen som kan se eller overskue konsekvenserne af det ene eller det andet!
Kom igen kære socialminister...!
Abonner på:
Opslag (Atom)