Spørgsmål til overvejelse: Susanne tema 2.

Hvilken betydning har overgangene i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis.?

1. betydningen af dagens, omskifteligheden, for børn og unge i de sociale arenaer, giver dem mulighed for en bred udvikling og en masse muligheder for nye udfoldelser. Fordi de i løbet af dagen, skal forholde sig til nye sociale arenaer, med hver deres regler og normer i forskellige kulturer. Derfor vil betydningen for disse forskellige arenaer spille en stor rolle for børnene og de unge her lærer de at navigere ud fra de krav og forventninger der stilles til dem i løbet af dagen.
Men derfor kræves, der også, at vi som professionel har en viden om børn og unges selvstændighed og om ud fra hvad de kan både fysisk og psykisk.

2. En opsplittet barndom og ungdom er nødvendigvis ikke en dårlig ting da børn og unge i dag er selvstændige individer og gode til at markere deres selvstændigheder i de forskellige sociale arenaer men det er en nødvendighed at de professionelle til rette lægger hverdagen ud fra de enkelte behov med at de udvikler sig.
3. Denne viden kan kun opnås ved at vi som professionelle samarbejder på tværs og er modtagelige over for den viden som barnet eller den unge har oplevet, i løbet af dagen Igennem den tværprofessionelle dialog.
4. Ved at man sikre børn og de unge så de bliver betragtet fordomsfrit ved at lade dem starte på en frisk igennem hverdagen forskellige sociale arenaer.

Spørgsmål. Side 69.

1. Børn og unge, der bevidst vælger en tøjstil, med store hættetrøjer og hængerøvs-bukser, med anstødene påtryk, opleves tit af andre, bare ved synet af denne tøjstil, som ikke socialt integreret og afvigende.
2. Den betydning det har for nogle professionelle, er hvilke briller der bliver set med på den pågældende unge. Nogle vil kun se det ydre af individet og ikke det indre. Det vil sige, at en ung som er klædt som ovenstående vil ofte blive stigmatiseret pga. tøjstil.
Eksempelvis kunne man, i skolen tilrettelægger et forløb eller tema, hvor man kommer omkring tøjet, og undersøger hvilken signaler og identitet det skaber omkring en person. Dette kunne tilrettelægges i samarbejde, eksempelvis pædagoger i dag- og døgninstitutioner.

Spørgsmål side 74.



1. De mekanismer der spiller ind hos børn og de unge som fører til at de ikke bliver integreret socialt, kan være påvirkninger fra familien, venner, fritidsinteresser, de forskellige social arenaer børnene og de unge befinder sig i.
2. Det er vigtigt, at de marginale grupper ikke bliver glemt, og bliver en del af daglig dagens sociale fællesskaber, så dette ikke bliver synligt gjort ved, at de ikke er, bliver eller føler sig ekskluderet.
3. Dette kan feks. gøres ved at skabe nogle nye relationer, feks. ved, at danne nye grupper, kan man blive nødt til at danne nye relationer til mennesker, som man normalt ikke taler med. Man kunne også etablere kontakt til familiemedlemmer som måske ikke har snakket særlig meget med osv osv.

Empiri - Tværprofessionelt samarbejde

Jeg vil nu prøve at indsamle empiri, i forhold til min case, og finde ud af pædagogens rolle og kompetencer. Jeg har tænkt mig at finde ud af hvad lægens kompetencer er i forhold til oplysningspligt og underretningspligt overfor pædagoger, og sagsbehandlere. Jeg vil også prøve at finde ud af skolelærernes roller og kompetencer idet, der ofte er problemer i skolen.

Indtil nu kan man jo sige, at det er bemærkelsesværdigt, at pædagogerne reelt først ser Peters problemstilling under en ferietur, da man må gå ud fra, at pædagoger laver daglige observationer. Men dette er jo også åbenlyst, da man på en ferietur jo sammen 24 timer, hvorimod hjemme på opholdsstedet har Peter mulighed for at trække sig fra fællesskabet, og gå på sit værelse.

Jeg vil prøve at inddrage Andy Højholdt - Den Tværprofessionelle Praktiker(2010) i min teori til opgaven, da jeg syntes, at der er meget relevant teori til min opgave.

Case - Tværprofessionelt samarbejde

Dette er en case fra det virkelige liv på et privat opholdssted, og er derfor anonymiseret.

Peter er 17 år og er anbragt på opholdsstedet Kvisten, som er et socialpædagogisk opholdssted for unge mellem 13 og 18 år. Peter ansoner sin dom for væbnet røveri, en såkaldt ungdomssanktion.
Peter har været anbragt på kvisten i et halv år, og er i god udvikling. Men i den seneste tid, opleves Peter meget træt, og næsten ugidelig især i skolen. Peter er medicineret med et antipsykotisk præperat, for at styre sit temperament.
Under sommerferie turen, gik det op for pædagogerne, hvor slemt det egegentlig stod til med Peters træthed, og hvor meget han kæmper for ikke at vise det. Eksempelvis en dag på stranden, hvor alle har det sjovt og bader, spiller bold osv. Peter ligger sig på sin strandstol for at sole sig, og efter 2 minutter er Peter faldet i søvn. Dette gentager sig dag for dag, og pædagogerne undrer sig over hvordan han kan falde i søvn så hurtigt. Pædagogerne sætter sig for at finde ud af, hvad det er der gør, at Peter kan være så træt.