fredag den 11. november 2011

Inklusion - Eksklusion

Ugens lektie til undervisning drejede sig om inklusion i et deltagelsesperspektiv. Hertil havde vi læst Forskning Børn og Unge nr.10/2011 s. 4-19 om forebyggelse, samt Carsten Pedersen; "Inklusionens pædagogik", 2009, Hans Reizels forlag s. 105-123 -om den pædagogiske sag - et socialt inkluderende perspektiv.

Lisbeth lod os starte med at summe i grupper over spørgsmålene;

Hvad er Inklusion?
Inklusion er at være deltagende, og at ens initiativer bliver modtaget og respekteret i et fællesskab.
Inklusion er en etisk ret til at deltage i fællesskabet på lige fod med alle andre.

Hvordan arbejder man med inklusion?
Inklusion sker ved at arbejde med det sociale miljø - det fællesskab som individet skal være i´. Pædagogen skal lede mod inklusion gennem deltagelse.Udviklingsopgaven ligger i det sociale miljø, hos pædagogen og det enkelte barn/bruger.
Pædagogen skal tænke barnets ressourcer i forhold til det fællesskab det kan/skal indgå i, og have et dobbeltblik i forhold til forskellige værdier.


Carsten Pedersens analysemodel s. 115, er god til at belyse et dobbeltblik mellem individ og fællesskab.




Lisbeth stillede os en "Walk and talk" opgave, hvor vi skulle konstruere 3 værdiudsagn ved at stille spørgsmålet "Hvad er godt?". Vi skulle indsætte værdierne i analysemodellen, for herefter at øve den.

tirsdag den 1. november 2011

Intro til pædagogik

Dagens undervisning med Lisbeth var en gennemgang af pædagogik forløbet efter undevisningsplanen. Vi er blevet introduceret til til en blogopgave, samt en skriftlig opgave, der skal fremlægges i klassen.

Dagens lektie var bla. kap. 9 (individ, institution og samfund) af Susanne idun Mørch. Vi diskuterede hvad kultur er, og hvor man møder kulturen. Kulturen er allesteder hvor man møder andre mennesker, altså mødet med et andet menneske. Alle mennesker er kulturbærer, og i kulturmødet ser man forskellen på ens egen kultur. Kultur findes eksempelvis også i virksomheder og institutioner og kaldes institutionskultur. Kultur er derfor det menneskeskabte i samfundet, og er noget som man kan tilegne sig gennem sprog, ritualer og viden, og som sker igennem en socialiserngsproces.

Efter gruppedannelser arbejdede vi med et spørgeskema, til at komme nærmere en problemformulering til vores opgave. Jeg syntes at det var lidt svært at finde frem til en konkret formulering, eller et dilemma som skal danne udgangspunkt for opgaven, men kom langt omking da vores målgruppe er "voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse". Men jeg ser det som et godt redskab til at spore sig ind på hvad man kunne tænke sig at belyse.

Dagenslæringsmål har været at afdække kulturbegrebet og mødet.