Så har man været til vejledning, og jeg fik godkendt min endelige problemformulering som lyder.:
-Hvordan kan pædagoger og sagsbehandlere arbejde tværprofessionelt for at fremme trivsel og udvikling hos anbragte unge på døgninstitution?
Så nu må jeg have spidset min viking nr.4 ;o)
God arbejdslyst til alle, og god efterårsferie til dem som må have det...!
tirsdag den 12. oktober 2010
Interview spørgsmål til sagsbehandler.
Hvor meget vægt ligger du i samarbejdet med pædagoger?
Hvordan ser du pædagogens kompetencer i forhold til dit arbejde?
Hvordan arbejder du, for at styrke samarbejdet til pædagoger på opholdssteder?
Hvad tænker du om tværprofessionelt samarbejde i forhold til dit arbejde?
I hvor stor udstrækning iværksætter sagsbehandlere tiltag for tværprofessionelt samarbejde i tværprofessionelt regi?
Hvad er sagsbehandlerens kompetencer i forhold til anbragte unge, - og hvordan blive de brugt?
Hvad er sagsbehandlerens vision, når man anbringer en ung udenfor hjemmet, - og hvordan bliver den udført?
Er sagsbehandleren underlagt højere instanser i forhold til anbringelser, - og i så fald hvilke?
Hvad ser man på som sagsbehandler, når man skal finde/ udvælge et opholdssted, med øje for den unge, som skal anbringes, - og hvad bliver der lagt vægt på?
Hvilken betydning har fagligheden på de opholdssteder hvor unge bliver anbragt?
Hvilken betydning har fagligheden i det tværprofessionelle samarbejde mellem pædagoger og sagsbehanldere?
Hvilke værdier og normer arbejder man ud fra som sagsbehandler, - og er der etiske overvejelser?
Hvordan ser du pædagogens kompetencer i forhold til dit arbejde?
Hvordan arbejder du, for at styrke samarbejdet til pædagoger på opholdssteder?
Hvad tænker du om tværprofessionelt samarbejde i forhold til dit arbejde?
I hvor stor udstrækning iværksætter sagsbehandlere tiltag for tværprofessionelt samarbejde i tværprofessionelt regi?
Hvad er sagsbehandlerens kompetencer i forhold til anbragte unge, - og hvordan blive de brugt?
Hvad er sagsbehandlerens vision, når man anbringer en ung udenfor hjemmet, - og hvordan bliver den udført?
Er sagsbehandleren underlagt højere instanser i forhold til anbringelser, - og i så fald hvilke?
Hvad ser man på som sagsbehandler, når man skal finde/ udvælge et opholdssted, med øje for den unge, som skal anbringes, - og hvad bliver der lagt vægt på?
Hvilken betydning har fagligheden på de opholdssteder hvor unge bliver anbragt?
Hvilken betydning har fagligheden i det tværprofessionelle samarbejde mellem pædagoger og sagsbehanldere?
Hvilke værdier og normer arbejder man ud fra som sagsbehandler, - og er der etiske overvejelser?
5 problemformuleringer i forhold til case.
Kan pædagoger i samarbejde med sagsbehandlere påvirke den lovgivende myndighed til ændring af strafnedsættelse for unge i surrogat?
Hvordan kan pædagoger på opholdssteder samarbejde tværprofessionelt med sagsbehandlere omkring den enkeltes unges trivsel, som er anbragt i surrogat?
Hvordan kan man som pædagog indgå i tværprofessionelt samarbejde med sagsbehandlere, om unge anbragt i surrogat?
Hvordan kan pædagoger på opholdssteder indgå i et tværprofessionelt team for at fremme trivsel og udvikling for anbragte unge på døgninstitutioner?
Hvordan kan pædagoger og sagsbehandlere arbejde tværprofessionelt for at fremme trivsel og udvikling hos anbragte unge på døgninstitution?
- Jeg kunne godt tænke mig at undersøge disse problemstillinger, da jeg mener at man med pædagogens kompetencer kan arbejde målrettet fremad med unge, i samarbejde med sagsbehandler, så de ikke behøver at sidde inde så i så lang tid, uden at der bliver arbejdet med de unge…?? Her er tale om inklusion og eksklusion til et demokratisk samfund, hvor jeg tænker at længere ophold i surrogat ikke har nogen effektiv virkning, men at man kan effektivere den unges motivation til et godt liv, med et bredt samarbejde mellem pædagoger, sagsbehandlere, psykologer, lærere og læger. Med disse problemstillinger får jeg mulighed for at undersøge de forskellige professioners kompetencer for et muligt samarbejde.
Hvordan kan pædagoger på opholdssteder samarbejde tværprofessionelt med sagsbehandlere omkring den enkeltes unges trivsel, som er anbragt i surrogat?
Hvordan kan man som pædagog indgå i tværprofessionelt samarbejde med sagsbehandlere, om unge anbragt i surrogat?
Hvordan kan pædagoger på opholdssteder indgå i et tværprofessionelt team for at fremme trivsel og udvikling for anbragte unge på døgninstitutioner?
Hvordan kan pædagoger og sagsbehandlere arbejde tværprofessionelt for at fremme trivsel og udvikling hos anbragte unge på døgninstitution?
- Jeg kunne godt tænke mig at undersøge disse problemstillinger, da jeg mener at man med pædagogens kompetencer kan arbejde målrettet fremad med unge, i samarbejde med sagsbehandler, så de ikke behøver at sidde inde så i så lang tid, uden at der bliver arbejdet med de unge…?? Her er tale om inklusion og eksklusion til et demokratisk samfund, hvor jeg tænker at længere ophold i surrogat ikke har nogen effektiv virkning, men at man kan effektivere den unges motivation til et godt liv, med et bredt samarbejde mellem pædagoger, sagsbehandlere, psykologer, lærere og læger. Med disse problemstillinger får jeg mulighed for at undersøge de forskellige professioners kompetencer for et muligt samarbejde.
Ny case til IIS rapport.
Dette er en fiktiv case, som kunne foregå i hvilken som helst institution for anbragte unge.
Peter er en dreng på 16 år, som er tvangsanbragt på et socialpædagogisk opholdssted. Peter har været anbragt i næsten et år, og blev anbragt dels fordi han ikke passede sin skolegang og havde startet et misbrug af hash og alkohol. Peters mor er psykisk syg, og bliver fra tid til anden indlagt på psykiatrisk hospital til behandling. Peters far rejste fra familien, da Peter var spæd, og Peter har ingen kontakt til ham. Peter har en ældre halvbror som bor for sig selv i en lille lejlighed, og er i den kriminelle løbebane med et misbrug af diverse stoffer. Peter ser meget op til sin halvbror, som syntes at ”leve livet”, til trods for adskillige fængselsophold.
Under en hjemmeweekend er Peter sammen med sin bror, hvor de sammen laver et væbnet røveri mod en tankstation, og bliver samme aften anholdt af politiet. Peter bliver sat i varetægt weekenden over, og bliver siden anbragt i surrogat på en lukket institution, hvor han skal afsone 3 måneder, og derefter tilbage til institutionen hvor han er anbragt.
Peter er en dreng på 16 år, som er tvangsanbragt på et socialpædagogisk opholdssted. Peter har været anbragt i næsten et år, og blev anbragt dels fordi han ikke passede sin skolegang og havde startet et misbrug af hash og alkohol. Peters mor er psykisk syg, og bliver fra tid til anden indlagt på psykiatrisk hospital til behandling. Peters far rejste fra familien, da Peter var spæd, og Peter har ingen kontakt til ham. Peter har en ældre halvbror som bor for sig selv i en lille lejlighed, og er i den kriminelle løbebane med et misbrug af diverse stoffer. Peter ser meget op til sin halvbror, som syntes at ”leve livet”, til trods for adskillige fængselsophold.
Under en hjemmeweekend er Peter sammen med sin bror, hvor de sammen laver et væbnet røveri mod en tankstation, og bliver samme aften anholdt af politiet. Peter bliver sat i varetægt weekenden over, og bliver siden anbragt i surrogat på en lukket institution, hvor han skal afsone 3 måneder, og derefter tilbage til institutionen hvor han er anbragt.
tirsdag den 5. oktober 2010
Case om tværprofessionelt samarbejde - SBR/Pæd.
Svar til case.
* Lave en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med casen.
- Pædagogen fra Irenes klasse
- Læreren
- Sagsbehandler
- Lægen
- Hjemmevejlederen
* Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
- Pædagogen fra Irenes klasse.: Pædagogen er uddannet til at tackle problemer, som beskrevet i casen, og skulle kunne finde en løsning for at fremme trivsel og drage omsorg på etisk vis.
- Læreren.: Læreren er ansat i specialklassen til at tilrettelægge en undervisning for netop børn med ADHD, og med kompetencer som læner sig meget op af pædagogens kompetencer.
- Sagsbehandler.: Sagsbehandleren har kompetencer til at træffe beslutninger, som tjener familien bedst, og har kompetencer til at trække i nogle tråde til socialforvaltningen, hvis denne mener der skal foretages andre foranstaltninger for familien.
- Lægen.: Har et indgående kendskab til familien, og har kompetencer til at lave sygemeldinger, her for Irenes mor. Lægen kan også henvise til andre professionelle, hvis dette er nødvendigt.
- Hjemmevejlederen.: Kan kan give råd og vejledning i forhold til de problematikker som er i familien, men kan ikke træffe overordnede beslutninger.
* Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
- Familien, altså mor, far og søskende er og vil altid være signifikante personer for en pige som Irene, og generelt alle børn. Det betyder, at man som forælder vil være et forbillede, omsorgsperson, og en som danner ståsted for børn, samt er med til at socialisere børn til et demokratisk samfund.
* Din rolle som professionel - Hvilke værdier er din indsats funderet på?
- Min værdier er funderet på omsorg, inklusion, social integration.
* Hvad har Irene og hendes familie reelt behov for?
- Som professionel, tænker jeg, at forældremyndigheden skal ligges 100% over til mor, da far har et reelt alkoholproblem, og ikke drager den omsorg for Irene har behov for. Jeg tænker også, at Irene ville have stor gavn af en anbringelse uden for hjemmet, hvor andre professionelle kan kan drage den omsorg for Irene som hun har behov for. Resten af familien har et stort behov for råd og vejledniing til, hvordan man lever en normal hverdag, og evt med en psykolog tilknyttet.
* Nævn 1-2 elementer fra hver udviklingsfelt i udviklingskompasse som du finder relevant i forhold til casen.
- Det pædagogiske udviklingsfelt.: Er relevant, da man som professionel må tage ansvar for at arbejde hen imod samme mål som andre professionelle med et tværprofessionelt fokus.
* Lave en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med casen.
- Pædagogen fra Irenes klasse
- Læreren
- Sagsbehandler
- Lægen
- Hjemmevejlederen
* Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
- Pædagogen fra Irenes klasse.: Pædagogen er uddannet til at tackle problemer, som beskrevet i casen, og skulle kunne finde en løsning for at fremme trivsel og drage omsorg på etisk vis.
- Læreren.: Læreren er ansat i specialklassen til at tilrettelægge en undervisning for netop børn med ADHD, og med kompetencer som læner sig meget op af pædagogens kompetencer.
- Sagsbehandler.: Sagsbehandleren har kompetencer til at træffe beslutninger, som tjener familien bedst, og har kompetencer til at trække i nogle tråde til socialforvaltningen, hvis denne mener der skal foretages andre foranstaltninger for familien.
- Lægen.: Har et indgående kendskab til familien, og har kompetencer til at lave sygemeldinger, her for Irenes mor. Lægen kan også henvise til andre professionelle, hvis dette er nødvendigt.
- Hjemmevejlederen.: Kan kan give råd og vejledning i forhold til de problematikker som er i familien, men kan ikke træffe overordnede beslutninger.
* Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
- Familien, altså mor, far og søskende er og vil altid være signifikante personer for en pige som Irene, og generelt alle børn. Det betyder, at man som forælder vil være et forbillede, omsorgsperson, og en som danner ståsted for børn, samt er med til at socialisere børn til et demokratisk samfund.
* Din rolle som professionel - Hvilke værdier er din indsats funderet på?
- Min værdier er funderet på omsorg, inklusion, social integration.
* Hvad har Irene og hendes familie reelt behov for?
- Som professionel, tænker jeg, at forældremyndigheden skal ligges 100% over til mor, da far har et reelt alkoholproblem, og ikke drager den omsorg for Irene har behov for. Jeg tænker også, at Irene ville have stor gavn af en anbringelse uden for hjemmet, hvor andre professionelle kan kan drage den omsorg for Irene som hun har behov for. Resten af familien har et stort behov for råd og vejledniing til, hvordan man lever en normal hverdag, og evt med en psykolog tilknyttet.
* Nævn 1-2 elementer fra hver udviklingsfelt i udviklingskompasse som du finder relevant i forhold til casen.
- Det pædagogiske udviklingsfelt.: Er relevant, da man som professionel må tage ansvar for at arbejde hen imod samme mål som andre professionelle med et tværprofessionelt fokus.
søndag den 3. oktober 2010
IIS: Lovgivning af betydning for det tværprofessionelle samarbejde – IMS.
IIS: Lovgivning af betydning for det tværprofessionelle samarbejde – IMS.
Brug her servicelovens regler vedrørende råd og vejledning, som beskrevet i seviceloven samt bekendtgørelse om forebyggende sunhedsydelser.
Tænk et eksempel/eksempler fra praktik/praksis, hvor i har haft/eller får brug for råd og vejledning fra andre professioner og andre institutioner.
- Hvilke professioner vi I inddrage?
- Jeg vil i forhold til min case, som er lagt ud på bloggen, inddrage lægen som den ene profession, og socialrådgiveren som den anden profession.
- Hvad er jeres begrundelse, dvs. hvad mener I, de hver især kan bidrage med?
- Min begrundelse for at inddrage lægen i denne opgave er, at lægen fagligt kan vurdere om Peter, som beskrevet i casen kan reducere sit medicinforbrug, eller helt undvære medicinen. Det som jeg umiddelbart har fundet ud af, når man som pædagog skal inddrage en læge i en sådan situation er, at lægen er underlagt vejledning nr. 86 kap. 1 stk. 26 - s. 181 som omhandler Inddragelse af autoriserede sundhedspersoner. Samt Forvaltningsloven af 7. december 2007 LBK nr. 1365 § 28 stk. 2.
- Begrundelsen for at inddrage socialrådgiveren, er at videregive oplysninger om den unge i forbindelsen med en evt. nedtrapning eller total stop af medicinen, da der kun kan være udvikling i den forbindelse, som kan medtages til statusrapporter og handleplansmøder.
- Hvad fremmer, og hvad hæmmer samarbejdet (inddrag primært socialretslige og institutionelle – men også professionelle perspektiver)?
- Da jeg endnu ikke har lavet interview med en læge, er det for mig svært at præcisere hvad der fremmer, og hvad der hæmmer for samarbejdet. Det som jeg umiddelbart kan konkludere er, at lægen ikke uden videre kan videregive oplysninger uden barnets og eller forældres samtykke. Det som kunne hæmme, er måske behandlingstiden af disse oplysninger, eller tiden der kan gå inden man overhovedet kommer i gang med processen, og til den er slut. Det som fremmer samarbejdet er på sigt, at man i forhold til casen vil kunne have kontrol med den unges trivsel.
Brug her servicelovens regler vedrørende råd og vejledning, som beskrevet i seviceloven samt bekendtgørelse om forebyggende sunhedsydelser.
Tænk et eksempel/eksempler fra praktik/praksis, hvor i har haft/eller får brug for råd og vejledning fra andre professioner og andre institutioner.
- Hvilke professioner vi I inddrage?
- Jeg vil i forhold til min case, som er lagt ud på bloggen, inddrage lægen som den ene profession, og socialrådgiveren som den anden profession.
- Hvad er jeres begrundelse, dvs. hvad mener I, de hver især kan bidrage med?
- Min begrundelse for at inddrage lægen i denne opgave er, at lægen fagligt kan vurdere om Peter, som beskrevet i casen kan reducere sit medicinforbrug, eller helt undvære medicinen. Det som jeg umiddelbart har fundet ud af, når man som pædagog skal inddrage en læge i en sådan situation er, at lægen er underlagt vejledning nr. 86 kap. 1 stk. 26 - s. 181 som omhandler Inddragelse af autoriserede sundhedspersoner. Samt Forvaltningsloven af 7. december 2007 LBK nr. 1365 § 28 stk. 2.
- Begrundelsen for at inddrage socialrådgiveren, er at videregive oplysninger om den unge i forbindelsen med en evt. nedtrapning eller total stop af medicinen, da der kun kan være udvikling i den forbindelse, som kan medtages til statusrapporter og handleplansmøder.
- Hvad fremmer, og hvad hæmmer samarbejdet (inddrag primært socialretslige og institutionelle – men også professionelle perspektiver)?
- Da jeg endnu ikke har lavet interview med en læge, er det for mig svært at præcisere hvad der fremmer, og hvad der hæmmer for samarbejdet. Det som jeg umiddelbart kan konkludere er, at lægen ikke uden videre kan videregive oplysninger uden barnets og eller forældres samtykke. Det som kunne hæmme, er måske behandlingstiden af disse oplysninger, eller tiden der kan gå inden man overhovedet kommer i gang med processen, og til den er slut. Det som fremmer samarbejdet er på sigt, at man i forhold til casen vil kunne have kontrol med den unges trivsel.
Abonner på:
Opslag (Atom)