Så har man været til vejledning, og jeg fik godkendt min endelige problemformulering som lyder.:
-Hvordan kan pædagoger og sagsbehandlere arbejde tværprofessionelt for at fremme trivsel og udvikling hos anbragte unge på døgninstitution?
Så nu må jeg have spidset min viking nr.4 ;o)
God arbejdslyst til alle, og god efterårsferie til dem som må have det...!
tirsdag den 12. oktober 2010
Interview spørgsmål til sagsbehandler.
Hvor meget vægt ligger du i samarbejdet med pædagoger?
Hvordan ser du pædagogens kompetencer i forhold til dit arbejde?
Hvordan arbejder du, for at styrke samarbejdet til pædagoger på opholdssteder?
Hvad tænker du om tværprofessionelt samarbejde i forhold til dit arbejde?
I hvor stor udstrækning iværksætter sagsbehandlere tiltag for tværprofessionelt samarbejde i tværprofessionelt regi?
Hvad er sagsbehandlerens kompetencer i forhold til anbragte unge, - og hvordan blive de brugt?
Hvad er sagsbehandlerens vision, når man anbringer en ung udenfor hjemmet, - og hvordan bliver den udført?
Er sagsbehandleren underlagt højere instanser i forhold til anbringelser, - og i så fald hvilke?
Hvad ser man på som sagsbehandler, når man skal finde/ udvælge et opholdssted, med øje for den unge, som skal anbringes, - og hvad bliver der lagt vægt på?
Hvilken betydning har fagligheden på de opholdssteder hvor unge bliver anbragt?
Hvilken betydning har fagligheden i det tværprofessionelle samarbejde mellem pædagoger og sagsbehanldere?
Hvilke værdier og normer arbejder man ud fra som sagsbehandler, - og er der etiske overvejelser?
Hvordan ser du pædagogens kompetencer i forhold til dit arbejde?
Hvordan arbejder du, for at styrke samarbejdet til pædagoger på opholdssteder?
Hvad tænker du om tværprofessionelt samarbejde i forhold til dit arbejde?
I hvor stor udstrækning iværksætter sagsbehandlere tiltag for tværprofessionelt samarbejde i tværprofessionelt regi?
Hvad er sagsbehandlerens kompetencer i forhold til anbragte unge, - og hvordan blive de brugt?
Hvad er sagsbehandlerens vision, når man anbringer en ung udenfor hjemmet, - og hvordan bliver den udført?
Er sagsbehandleren underlagt højere instanser i forhold til anbringelser, - og i så fald hvilke?
Hvad ser man på som sagsbehandler, når man skal finde/ udvælge et opholdssted, med øje for den unge, som skal anbringes, - og hvad bliver der lagt vægt på?
Hvilken betydning har fagligheden på de opholdssteder hvor unge bliver anbragt?
Hvilken betydning har fagligheden i det tværprofessionelle samarbejde mellem pædagoger og sagsbehanldere?
Hvilke værdier og normer arbejder man ud fra som sagsbehandler, - og er der etiske overvejelser?
5 problemformuleringer i forhold til case.
Kan pædagoger i samarbejde med sagsbehandlere påvirke den lovgivende myndighed til ændring af strafnedsættelse for unge i surrogat?
Hvordan kan pædagoger på opholdssteder samarbejde tværprofessionelt med sagsbehandlere omkring den enkeltes unges trivsel, som er anbragt i surrogat?
Hvordan kan man som pædagog indgå i tværprofessionelt samarbejde med sagsbehandlere, om unge anbragt i surrogat?
Hvordan kan pædagoger på opholdssteder indgå i et tværprofessionelt team for at fremme trivsel og udvikling for anbragte unge på døgninstitutioner?
Hvordan kan pædagoger og sagsbehandlere arbejde tværprofessionelt for at fremme trivsel og udvikling hos anbragte unge på døgninstitution?
- Jeg kunne godt tænke mig at undersøge disse problemstillinger, da jeg mener at man med pædagogens kompetencer kan arbejde målrettet fremad med unge, i samarbejde med sagsbehandler, så de ikke behøver at sidde inde så i så lang tid, uden at der bliver arbejdet med de unge…?? Her er tale om inklusion og eksklusion til et demokratisk samfund, hvor jeg tænker at længere ophold i surrogat ikke har nogen effektiv virkning, men at man kan effektivere den unges motivation til et godt liv, med et bredt samarbejde mellem pædagoger, sagsbehandlere, psykologer, lærere og læger. Med disse problemstillinger får jeg mulighed for at undersøge de forskellige professioners kompetencer for et muligt samarbejde.
Hvordan kan pædagoger på opholdssteder samarbejde tværprofessionelt med sagsbehandlere omkring den enkeltes unges trivsel, som er anbragt i surrogat?
Hvordan kan man som pædagog indgå i tværprofessionelt samarbejde med sagsbehandlere, om unge anbragt i surrogat?
Hvordan kan pædagoger på opholdssteder indgå i et tværprofessionelt team for at fremme trivsel og udvikling for anbragte unge på døgninstitutioner?
Hvordan kan pædagoger og sagsbehandlere arbejde tværprofessionelt for at fremme trivsel og udvikling hos anbragte unge på døgninstitution?
- Jeg kunne godt tænke mig at undersøge disse problemstillinger, da jeg mener at man med pædagogens kompetencer kan arbejde målrettet fremad med unge, i samarbejde med sagsbehandler, så de ikke behøver at sidde inde så i så lang tid, uden at der bliver arbejdet med de unge…?? Her er tale om inklusion og eksklusion til et demokratisk samfund, hvor jeg tænker at længere ophold i surrogat ikke har nogen effektiv virkning, men at man kan effektivere den unges motivation til et godt liv, med et bredt samarbejde mellem pædagoger, sagsbehandlere, psykologer, lærere og læger. Med disse problemstillinger får jeg mulighed for at undersøge de forskellige professioners kompetencer for et muligt samarbejde.
Ny case til IIS rapport.
Dette er en fiktiv case, som kunne foregå i hvilken som helst institution for anbragte unge.
Peter er en dreng på 16 år, som er tvangsanbragt på et socialpædagogisk opholdssted. Peter har været anbragt i næsten et år, og blev anbragt dels fordi han ikke passede sin skolegang og havde startet et misbrug af hash og alkohol. Peters mor er psykisk syg, og bliver fra tid til anden indlagt på psykiatrisk hospital til behandling. Peters far rejste fra familien, da Peter var spæd, og Peter har ingen kontakt til ham. Peter har en ældre halvbror som bor for sig selv i en lille lejlighed, og er i den kriminelle løbebane med et misbrug af diverse stoffer. Peter ser meget op til sin halvbror, som syntes at ”leve livet”, til trods for adskillige fængselsophold.
Under en hjemmeweekend er Peter sammen med sin bror, hvor de sammen laver et væbnet røveri mod en tankstation, og bliver samme aften anholdt af politiet. Peter bliver sat i varetægt weekenden over, og bliver siden anbragt i surrogat på en lukket institution, hvor han skal afsone 3 måneder, og derefter tilbage til institutionen hvor han er anbragt.
Peter er en dreng på 16 år, som er tvangsanbragt på et socialpædagogisk opholdssted. Peter har været anbragt i næsten et år, og blev anbragt dels fordi han ikke passede sin skolegang og havde startet et misbrug af hash og alkohol. Peters mor er psykisk syg, og bliver fra tid til anden indlagt på psykiatrisk hospital til behandling. Peters far rejste fra familien, da Peter var spæd, og Peter har ingen kontakt til ham. Peter har en ældre halvbror som bor for sig selv i en lille lejlighed, og er i den kriminelle løbebane med et misbrug af diverse stoffer. Peter ser meget op til sin halvbror, som syntes at ”leve livet”, til trods for adskillige fængselsophold.
Under en hjemmeweekend er Peter sammen med sin bror, hvor de sammen laver et væbnet røveri mod en tankstation, og bliver samme aften anholdt af politiet. Peter bliver sat i varetægt weekenden over, og bliver siden anbragt i surrogat på en lukket institution, hvor han skal afsone 3 måneder, og derefter tilbage til institutionen hvor han er anbragt.
tirsdag den 5. oktober 2010
Case om tværprofessionelt samarbejde - SBR/Pæd.
Svar til case.
* Lave en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med casen.
- Pædagogen fra Irenes klasse
- Læreren
- Sagsbehandler
- Lægen
- Hjemmevejlederen
* Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
- Pædagogen fra Irenes klasse.: Pædagogen er uddannet til at tackle problemer, som beskrevet i casen, og skulle kunne finde en løsning for at fremme trivsel og drage omsorg på etisk vis.
- Læreren.: Læreren er ansat i specialklassen til at tilrettelægge en undervisning for netop børn med ADHD, og med kompetencer som læner sig meget op af pædagogens kompetencer.
- Sagsbehandler.: Sagsbehandleren har kompetencer til at træffe beslutninger, som tjener familien bedst, og har kompetencer til at trække i nogle tråde til socialforvaltningen, hvis denne mener der skal foretages andre foranstaltninger for familien.
- Lægen.: Har et indgående kendskab til familien, og har kompetencer til at lave sygemeldinger, her for Irenes mor. Lægen kan også henvise til andre professionelle, hvis dette er nødvendigt.
- Hjemmevejlederen.: Kan kan give råd og vejledning i forhold til de problematikker som er i familien, men kan ikke træffe overordnede beslutninger.
* Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
- Familien, altså mor, far og søskende er og vil altid være signifikante personer for en pige som Irene, og generelt alle børn. Det betyder, at man som forælder vil være et forbillede, omsorgsperson, og en som danner ståsted for børn, samt er med til at socialisere børn til et demokratisk samfund.
* Din rolle som professionel - Hvilke værdier er din indsats funderet på?
- Min værdier er funderet på omsorg, inklusion, social integration.
* Hvad har Irene og hendes familie reelt behov for?
- Som professionel, tænker jeg, at forældremyndigheden skal ligges 100% over til mor, da far har et reelt alkoholproblem, og ikke drager den omsorg for Irene har behov for. Jeg tænker også, at Irene ville have stor gavn af en anbringelse uden for hjemmet, hvor andre professionelle kan kan drage den omsorg for Irene som hun har behov for. Resten af familien har et stort behov for råd og vejledniing til, hvordan man lever en normal hverdag, og evt med en psykolog tilknyttet.
* Nævn 1-2 elementer fra hver udviklingsfelt i udviklingskompasse som du finder relevant i forhold til casen.
- Det pædagogiske udviklingsfelt.: Er relevant, da man som professionel må tage ansvar for at arbejde hen imod samme mål som andre professionelle med et tværprofessionelt fokus.
* Lave en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med casen.
- Pædagogen fra Irenes klasse
- Læreren
- Sagsbehandler
- Lægen
- Hjemmevejlederen
* Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
- Pædagogen fra Irenes klasse.: Pædagogen er uddannet til at tackle problemer, som beskrevet i casen, og skulle kunne finde en løsning for at fremme trivsel og drage omsorg på etisk vis.
- Læreren.: Læreren er ansat i specialklassen til at tilrettelægge en undervisning for netop børn med ADHD, og med kompetencer som læner sig meget op af pædagogens kompetencer.
- Sagsbehandler.: Sagsbehandleren har kompetencer til at træffe beslutninger, som tjener familien bedst, og har kompetencer til at trække i nogle tråde til socialforvaltningen, hvis denne mener der skal foretages andre foranstaltninger for familien.
- Lægen.: Har et indgående kendskab til familien, og har kompetencer til at lave sygemeldinger, her for Irenes mor. Lægen kan også henvise til andre professionelle, hvis dette er nødvendigt.
- Hjemmevejlederen.: Kan kan give råd og vejledning i forhold til de problematikker som er i familien, men kan ikke træffe overordnede beslutninger.
* Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
- Familien, altså mor, far og søskende er og vil altid være signifikante personer for en pige som Irene, og generelt alle børn. Det betyder, at man som forælder vil være et forbillede, omsorgsperson, og en som danner ståsted for børn, samt er med til at socialisere børn til et demokratisk samfund.
* Din rolle som professionel - Hvilke værdier er din indsats funderet på?
- Min værdier er funderet på omsorg, inklusion, social integration.
* Hvad har Irene og hendes familie reelt behov for?
- Som professionel, tænker jeg, at forældremyndigheden skal ligges 100% over til mor, da far har et reelt alkoholproblem, og ikke drager den omsorg for Irene har behov for. Jeg tænker også, at Irene ville have stor gavn af en anbringelse uden for hjemmet, hvor andre professionelle kan kan drage den omsorg for Irene som hun har behov for. Resten af familien har et stort behov for råd og vejledniing til, hvordan man lever en normal hverdag, og evt med en psykolog tilknyttet.
* Nævn 1-2 elementer fra hver udviklingsfelt i udviklingskompasse som du finder relevant i forhold til casen.
- Det pædagogiske udviklingsfelt.: Er relevant, da man som professionel må tage ansvar for at arbejde hen imod samme mål som andre professionelle med et tværprofessionelt fokus.
søndag den 3. oktober 2010
IIS: Lovgivning af betydning for det tværprofessionelle samarbejde – IMS.
IIS: Lovgivning af betydning for det tværprofessionelle samarbejde – IMS.
Brug her servicelovens regler vedrørende råd og vejledning, som beskrevet i seviceloven samt bekendtgørelse om forebyggende sunhedsydelser.
Tænk et eksempel/eksempler fra praktik/praksis, hvor i har haft/eller får brug for råd og vejledning fra andre professioner og andre institutioner.
- Hvilke professioner vi I inddrage?
- Jeg vil i forhold til min case, som er lagt ud på bloggen, inddrage lægen som den ene profession, og socialrådgiveren som den anden profession.
- Hvad er jeres begrundelse, dvs. hvad mener I, de hver især kan bidrage med?
- Min begrundelse for at inddrage lægen i denne opgave er, at lægen fagligt kan vurdere om Peter, som beskrevet i casen kan reducere sit medicinforbrug, eller helt undvære medicinen. Det som jeg umiddelbart har fundet ud af, når man som pædagog skal inddrage en læge i en sådan situation er, at lægen er underlagt vejledning nr. 86 kap. 1 stk. 26 - s. 181 som omhandler Inddragelse af autoriserede sundhedspersoner. Samt Forvaltningsloven af 7. december 2007 LBK nr. 1365 § 28 stk. 2.
- Begrundelsen for at inddrage socialrådgiveren, er at videregive oplysninger om den unge i forbindelsen med en evt. nedtrapning eller total stop af medicinen, da der kun kan være udvikling i den forbindelse, som kan medtages til statusrapporter og handleplansmøder.
- Hvad fremmer, og hvad hæmmer samarbejdet (inddrag primært socialretslige og institutionelle – men også professionelle perspektiver)?
- Da jeg endnu ikke har lavet interview med en læge, er det for mig svært at præcisere hvad der fremmer, og hvad der hæmmer for samarbejdet. Det som jeg umiddelbart kan konkludere er, at lægen ikke uden videre kan videregive oplysninger uden barnets og eller forældres samtykke. Det som kunne hæmme, er måske behandlingstiden af disse oplysninger, eller tiden der kan gå inden man overhovedet kommer i gang med processen, og til den er slut. Det som fremmer samarbejdet er på sigt, at man i forhold til casen vil kunne have kontrol med den unges trivsel.
Brug her servicelovens regler vedrørende råd og vejledning, som beskrevet i seviceloven samt bekendtgørelse om forebyggende sunhedsydelser.
Tænk et eksempel/eksempler fra praktik/praksis, hvor i har haft/eller får brug for råd og vejledning fra andre professioner og andre institutioner.
- Hvilke professioner vi I inddrage?
- Jeg vil i forhold til min case, som er lagt ud på bloggen, inddrage lægen som den ene profession, og socialrådgiveren som den anden profession.
- Hvad er jeres begrundelse, dvs. hvad mener I, de hver især kan bidrage med?
- Min begrundelse for at inddrage lægen i denne opgave er, at lægen fagligt kan vurdere om Peter, som beskrevet i casen kan reducere sit medicinforbrug, eller helt undvære medicinen. Det som jeg umiddelbart har fundet ud af, når man som pædagog skal inddrage en læge i en sådan situation er, at lægen er underlagt vejledning nr. 86 kap. 1 stk. 26 - s. 181 som omhandler Inddragelse af autoriserede sundhedspersoner. Samt Forvaltningsloven af 7. december 2007 LBK nr. 1365 § 28 stk. 2.
- Begrundelsen for at inddrage socialrådgiveren, er at videregive oplysninger om den unge i forbindelsen med en evt. nedtrapning eller total stop af medicinen, da der kun kan være udvikling i den forbindelse, som kan medtages til statusrapporter og handleplansmøder.
- Hvad fremmer, og hvad hæmmer samarbejdet (inddrag primært socialretslige og institutionelle – men også professionelle perspektiver)?
- Da jeg endnu ikke har lavet interview med en læge, er det for mig svært at præcisere hvad der fremmer, og hvad der hæmmer for samarbejdet. Det som jeg umiddelbart kan konkludere er, at lægen ikke uden videre kan videregive oplysninger uden barnets og eller forældres samtykke. Det som kunne hæmme, er måske behandlingstiden af disse oplysninger, eller tiden der kan gå inden man overhovedet kommer i gang med processen, og til den er slut. Det som fremmer samarbejdet er på sigt, at man i forhold til casen vil kunne have kontrol med den unges trivsel.
mandag den 20. september 2010
Spørgsmål til overvejelse: Susanne tema 2.
Hvilken betydning har overgangene i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis.?
1. betydningen af dagens, omskifteligheden, for børn og unge i de sociale arenaer, giver dem mulighed for en bred udvikling og en masse muligheder for nye udfoldelser. Fordi de i løbet af dagen, skal forholde sig til nye sociale arenaer, med hver deres regler og normer i forskellige kulturer. Derfor vil betydningen for disse forskellige arenaer spille en stor rolle for børnene og de unge her lærer de at navigere ud fra de krav og forventninger der stilles til dem i løbet af dagen.
Men derfor kræves, der også, at vi som professionel har en viden om børn og unges selvstændighed og om ud fra hvad de kan både fysisk og psykisk.
2. En opsplittet barndom og ungdom er nødvendigvis ikke en dårlig ting da børn og unge i dag er selvstændige individer og gode til at markere deres selvstændigheder i de forskellige sociale arenaer men det er en nødvendighed at de professionelle til rette lægger hverdagen ud fra de enkelte behov med at de udvikler sig.
3. Denne viden kan kun opnås ved at vi som professionelle samarbejder på tværs og er modtagelige over for den viden som barnet eller den unge har oplevet, i løbet af dagen Igennem den tværprofessionelle dialog.
4. Ved at man sikre børn og de unge så de bliver betragtet fordomsfrit ved at lade dem starte på en frisk igennem hverdagen forskellige sociale arenaer.
Spørgsmål. Side 69.
1. Børn og unge, der bevidst vælger en tøjstil, med store hættetrøjer og hængerøvs-bukser, med anstødene påtryk, opleves tit af andre, bare ved synet af denne tøjstil, som ikke socialt integreret og afvigende.
2. Den betydning det har for nogle professionelle, er hvilke briller der bliver set med på den pågældende unge. Nogle vil kun se det ydre af individet og ikke det indre. Det vil sige, at en ung som er klædt som ovenstående vil ofte blive stigmatiseret pga. tøjstil.
Eksempelvis kunne man, i skolen tilrettelægger et forløb eller tema, hvor man kommer omkring tøjet, og undersøger hvilken signaler og identitet det skaber omkring en person. Dette kunne tilrettelægges i samarbejde, eksempelvis pædagoger i dag- og døgninstitutioner.
Spørgsmål side 74.
1. De mekanismer der spiller ind hos børn og de unge som fører til at de ikke bliver integreret socialt, kan være påvirkninger fra familien, venner, fritidsinteresser, de forskellige social arenaer børnene og de unge befinder sig i.
2. Det er vigtigt, at de marginale grupper ikke bliver glemt, og bliver en del af daglig dagens sociale fællesskaber, så dette ikke bliver synligt gjort ved, at de ikke er, bliver eller føler sig ekskluderet.
3. Dette kan feks. gøres ved at skabe nogle nye relationer, feks. ved, at danne nye grupper, kan man blive nødt til at danne nye relationer til mennesker, som man normalt ikke taler med. Man kunne også etablere kontakt til familiemedlemmer som måske ikke har snakket særlig meget med osv osv.
1. betydningen af dagens, omskifteligheden, for børn og unge i de sociale arenaer, giver dem mulighed for en bred udvikling og en masse muligheder for nye udfoldelser. Fordi de i løbet af dagen, skal forholde sig til nye sociale arenaer, med hver deres regler og normer i forskellige kulturer. Derfor vil betydningen for disse forskellige arenaer spille en stor rolle for børnene og de unge her lærer de at navigere ud fra de krav og forventninger der stilles til dem i løbet af dagen.
Men derfor kræves, der også, at vi som professionel har en viden om børn og unges selvstændighed og om ud fra hvad de kan både fysisk og psykisk.
2. En opsplittet barndom og ungdom er nødvendigvis ikke en dårlig ting da børn og unge i dag er selvstændige individer og gode til at markere deres selvstændigheder i de forskellige sociale arenaer men det er en nødvendighed at de professionelle til rette lægger hverdagen ud fra de enkelte behov med at de udvikler sig.
3. Denne viden kan kun opnås ved at vi som professionelle samarbejder på tværs og er modtagelige over for den viden som barnet eller den unge har oplevet, i løbet af dagen Igennem den tværprofessionelle dialog.
4. Ved at man sikre børn og de unge så de bliver betragtet fordomsfrit ved at lade dem starte på en frisk igennem hverdagen forskellige sociale arenaer.
Spørgsmål. Side 69.
1. Børn og unge, der bevidst vælger en tøjstil, med store hættetrøjer og hængerøvs-bukser, med anstødene påtryk, opleves tit af andre, bare ved synet af denne tøjstil, som ikke socialt integreret og afvigende.
2. Den betydning det har for nogle professionelle, er hvilke briller der bliver set med på den pågældende unge. Nogle vil kun se det ydre af individet og ikke det indre. Det vil sige, at en ung som er klædt som ovenstående vil ofte blive stigmatiseret pga. tøjstil.
Eksempelvis kunne man, i skolen tilrettelægger et forløb eller tema, hvor man kommer omkring tøjet, og undersøger hvilken signaler og identitet det skaber omkring en person. Dette kunne tilrettelægges i samarbejde, eksempelvis pædagoger i dag- og døgninstitutioner.
Spørgsmål side 74.
1. De mekanismer der spiller ind hos børn og de unge som fører til at de ikke bliver integreret socialt, kan være påvirkninger fra familien, venner, fritidsinteresser, de forskellige social arenaer børnene og de unge befinder sig i.
2. Det er vigtigt, at de marginale grupper ikke bliver glemt, og bliver en del af daglig dagens sociale fællesskaber, så dette ikke bliver synligt gjort ved, at de ikke er, bliver eller føler sig ekskluderet.
3. Dette kan feks. gøres ved at skabe nogle nye relationer, feks. ved, at danne nye grupper, kan man blive nødt til at danne nye relationer til mennesker, som man normalt ikke taler med. Man kunne også etablere kontakt til familiemedlemmer som måske ikke har snakket særlig meget med osv osv.
onsdag den 15. september 2010
Empiri - Tværprofessionelt samarbejde
Jeg vil nu prøve at indsamle empiri, i forhold til min case, og finde ud af pædagogens rolle og kompetencer. Jeg har tænkt mig at finde ud af hvad lægens kompetencer er i forhold til oplysningspligt og underretningspligt overfor pædagoger, og sagsbehandlere. Jeg vil også prøve at finde ud af skolelærernes roller og kompetencer idet, der ofte er problemer i skolen.
Indtil nu kan man jo sige, at det er bemærkelsesværdigt, at pædagogerne reelt først ser Peters problemstilling under en ferietur, da man må gå ud fra, at pædagoger laver daglige observationer. Men dette er jo også åbenlyst, da man på en ferietur jo sammen 24 timer, hvorimod hjemme på opholdsstedet har Peter mulighed for at trække sig fra fællesskabet, og gå på sit værelse.
Jeg vil prøve at inddrage Andy Højholdt - Den Tværprofessionelle Praktiker(2010) i min teori til opgaven, da jeg syntes, at der er meget relevant teori til min opgave.
Indtil nu kan man jo sige, at det er bemærkelsesværdigt, at pædagogerne reelt først ser Peters problemstilling under en ferietur, da man må gå ud fra, at pædagoger laver daglige observationer. Men dette er jo også åbenlyst, da man på en ferietur jo sammen 24 timer, hvorimod hjemme på opholdsstedet har Peter mulighed for at trække sig fra fællesskabet, og gå på sit værelse.
Jeg vil prøve at inddrage Andy Højholdt - Den Tværprofessionelle Praktiker(2010) i min teori til opgaven, da jeg syntes, at der er meget relevant teori til min opgave.
tirsdag den 7. september 2010
Case - Tværprofessionelt samarbejde
Dette er en case fra det virkelige liv på et privat opholdssted, og er derfor anonymiseret.
Peter er 17 år og er anbragt på opholdsstedet Kvisten, som er et socialpædagogisk opholdssted for unge mellem 13 og 18 år. Peter ansoner sin dom for væbnet røveri, en såkaldt ungdomssanktion.
Peter har været anbragt på kvisten i et halv år, og er i god udvikling. Men i den seneste tid, opleves Peter meget træt, og næsten ugidelig især i skolen. Peter er medicineret med et antipsykotisk præperat, for at styre sit temperament.
Under sommerferie turen, gik det op for pædagogerne, hvor slemt det egegentlig stod til med Peters træthed, og hvor meget han kæmper for ikke at vise det. Eksempelvis en dag på stranden, hvor alle har det sjovt og bader, spiller bold osv. Peter ligger sig på sin strandstol for at sole sig, og efter 2 minutter er Peter faldet i søvn. Dette gentager sig dag for dag, og pædagogerne undrer sig over hvordan han kan falde i søvn så hurtigt. Pædagogerne sætter sig for at finde ud af, hvad det er der gør, at Peter kan være så træt.
Peter er 17 år og er anbragt på opholdsstedet Kvisten, som er et socialpædagogisk opholdssted for unge mellem 13 og 18 år. Peter ansoner sin dom for væbnet røveri, en såkaldt ungdomssanktion.
Peter har været anbragt på kvisten i et halv år, og er i god udvikling. Men i den seneste tid, opleves Peter meget træt, og næsten ugidelig især i skolen. Peter er medicineret med et antipsykotisk præperat, for at styre sit temperament.
Under sommerferie turen, gik det op for pædagogerne, hvor slemt det egegentlig stod til med Peters træthed, og hvor meget han kæmper for ikke at vise det. Eksempelvis en dag på stranden, hvor alle har det sjovt og bader, spiller bold osv. Peter ligger sig på sin strandstol for at sole sig, og efter 2 minutter er Peter faldet i søvn. Dette gentager sig dag for dag, og pædagogerne undrer sig over hvordan han kan falde i søvn så hurtigt. Pædagogerne sætter sig for at finde ud af, hvad det er der gør, at Peter kan være så træt.
mandag den 23. august 2010
onsdag den 26. maj 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)