En dag i felten

Så blev det hverdag igen, efter en dejlig påskeferie, næsten fri fra job og fra skole. Jeg startede op tirsdag med feltarbejde i Langå Naturbørnehave, hvor vores studiegruppe "lånte" 10 krudugler til vores SKB opgave. Jeg må nok indrømme, at vi skulle have været lidt bedre forberedt, mest for vores egen skyld, da vi ikke havde aftalt hvem der skulle gøre hvad. Men alt i alt gik det godt med vores aktivtet med den "triste vulkan". Det var for mig en ganske fin læreproces omkring OAS. Kunne godt se, at vi med vores aktivitet skød lidt under mål, i forhold til hvad de kære børn magtede rent fysisk. Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at børnene er vant til at lege og bevæge sig udenfor, for de var motorisk rigtig godt udviklede.
Da vi var færdige med aktiviteten, fik vi gruppen vendt aktiviteten, og diskuterede både positivt og negativt. Så jeg tror at det var en dag med stof til eftertanke til alle :o)

Pædagogens kropslighed

For at beskrive pædagogens kropslighed, vælger jeg her at beskrive denne gennem smittemodellen, da jeg mener, at den er et godt værktøj, når man planlægger en aktivitet, og her for vores vedkommende, morgengymnastik med 15 børn fra naturbørnehaven Langå.
I vores gruppe, havde vi en ansat i børnehaven til at filme os hver især, men af en eller anden underlig grund, er der kun optaget nogel meget små sekvenser med mig, så derfor er filmklippet, der ligger på studienettet meget kort, men viser min kropslighed og den bedste som kunne tilnærmelsesvis vise, at jeg er kropslig.

SMTTE-model
Til planlægning af et aktivitets- eller undervisningsforløb kan der tages udgangspunkt i SMTTE-modellen. Det er en model der kan skabe klarhed over de didaktiske sammenhænge i et forløb.



Sammenhæng(baggrund, forudsætninger)
Vi er i en naturbørnehave med børn 3 - 6 år, som under normale omstændigheder ville være udendørs. Børnene kender ikke mig, og jeg ikke dem. I denne forbindelse, er jeg bare en "lege-onkel" som kommer i børnehaven for at lave morgengymnastik, sammen med dem. Institutionen bærer tydeligt præg af, at være en naturbørnehave, hvor børnene er ude det meste af tiden, da det er forholdsvis små åbne rum, hvor støjniveauet sagtens kunne blive meget højt. Ideen med vores indendørs bevægelsesleger, at pædagogen deduktivt kan sætte en aktivitet igang, under de rammersætninger der er for institutionen, for på den måde at fordybe børnene i aktivitet og glemme tid og sted, samt give kroppen erfaring med bevægelse, så den bliver lageret som den tavse viden.
Sammenhængen vil være i forhold til hvilken børnegruppe man beskæftiger sig med. Hvor er de henne i deres udvikling både kognitivt og kropslig. Det er en stor fordel, at have et godt kendskab til den konkrete børnegruppes udvikling, så man derved har mulighed for at stille en tilpas udfordrende/overskuelig aktivitet op.

Mål(Hvad vil vi gerne opnå)
Målet med aktiviteten, er overordnet at få børnene til at være deltagende, og være inkluderet. Merleau-Pontys fænomenologiske filosofi er her udgangspunktet for læreprocessen i aktiviteten, da man ifølge Merleau-Ponty er gennem kroppen man lære sig selv og verden at kende. Med andre ord er kropsligheden tilegenlse af erfaringer og oplevelser. Målet er ligeledes at børnene får stimuleret sanserne ud fra bevægelseslegens 5 dimensioner - den fysiske, sansemotoriske, sociale, emotionelle og den kognitive dimension.
Målet/målene for aktiviteten kan både være konkrete færdighedsmål som f.eks. at lære at gribe en bold eller det kan være processen der er i centrum hos barnet dvs. at barnet får lov til at eksperimentere med og udfordre sin egen krops grænser og derved udvikler sin kropsforståelse.

Tiltag(handlinger)
Vi har valgt en bevægelsesleg, med en tilhørende "troldesang", hvor alt indenfor bevægelse er muligt. Man synger sangen, og hopper, danser og bevæger sig i takt med sangen. Børnene er på skift "trolden" og vælger hvilket dyr man er, og skal derfor bevæge sig, som det valgte dyr. På den måde kommer alle på skift i centrum for opmærksomhed, og lære at træffe et valg, hvilket styrker handlekompetencerne til at tilpasse niveauet ud fra egene kompetencer.
Tiltag er de konkrete handlinger vi gør eller de aktiviteter vi opstiller i forhold til målene.

Tegn(sanseindtryk – på hvilke måder skal vi kunne ’se’ at vi er på vej mod målet)
Ved at jeg som pædagog går forrest og viser "vejen" i aktiviteten, hvor jeg synger, hopper og danser aktivt, vil jeg se, om børnene giver sig hen i bevægelseslegen, og pr. automatik gør som jeg/vi gør. Jeg vil se efter om alle virker glade, og syntes at det er sjovt.
Tegn er det der indikerer om aktiviteten er på vej i mod målet eller i en helt anden retning. Tegnene er en væsentlig del af evalueringen, da tegn betegner den proces der er i aktiviteten.

Evaluering(registrering/vurdering)
Da man af gode grunde ikke kan evaluere meget ud af filmklippet, kan jeg kun forsøge at skrive min vudering af forløbet. Jeg kan se nødvendigheden af at sætte aktiviteten igang og være deltagende under hele aktiviteten, da nogle af børnene havde lidt svært ved at eksempelvis at skulle efterligne en hest. Men når man viser børnene hvordan man gør, så jeg hurtigt, at de efterlignede mig, og gav sig hen i legen. I en pause spurgt vi børnene, om de kunne mærke deres puls og om de syntes at det var hårdt, da nogle fik farve i kinderne og sved på panden.
Evalueringen er et meget vigtigt parameter i SMTTE-modellen. Der skal evalueres på alle områderne i forhold til hinanden således, at deres indbyrdes påvirkning af hinanden evalueres. F.eks. om tiltagene har været de rigtige i forhold til målene eller sammenhængen.

Konsekvenser af kommunernes sparekniv

Det som har optaget mig en del her på det sidste, eller rettere sagt det sidste års tid, og som unægtelig påvirker mig psykisk, er den kyniske måde, som kommunerne håndtere sparetiderne på. Som ansat på et privat socialpædagogisk opholdssted, er det ufattelig svært at fostår, hvorfor de anbringende kommuner, enten udskriver de unge, eller flytter dem til andre opholdssteder. I følge vores lovgivning, står der sort på hvidt, at man skal anbringe unge, på de bedst egnede steder, i forhold til den unges problematik. Så hvorfor kan kommunerne få "lov" til at omgås den danske lovgivning. Jeg kunne berette om flere tilfælde, hvor især Odense kommune har været storslem, til at trække unge hjem... Hjem til hvad...? Hjem til det gamle miljø, hvor fest med hash, stoffer og alkohol "bare" er hverdagen! Jeg får ofte en sms, en mail eller på anden måde kontakt med tidligere indskrevne unge, der spørger mig om hvad de skal gøre, og skriger direkte om hjælp, - men kan jo desværre kun stå på sidelinjen og se passivt til, at nogle af disse unge synker dybere og dybere! Man kan jo heller ikke med den relation man nu engang har skabt, ikke komme med den store moralprædiken over for disse unge... De har hørt den 40000 gange, og gider ikke høre den igen, - det hjælper nemlig ikke! Jeg bliver lidt harm og ond i sulet, når jeg ligeledes hører vores socialminister sige på tv, at vi bare skal gøre som vores svenske naboer, og anbringe unge i familiepleje!!! Jeg tror umiddelbart ikke, at vores minister ved hvad hun taler om! Jeg har med egne øjne, set hvordan det forgår i Sverige, hvor der er succes med at anbringe unge i plejefamilier. Succesen ligger i, at man anbringer en ung i en familie, som lever og bor langt ude i skoven... vel og mærket med 100 km til nærmeste nabo... og så er det vel ikke så svært at skabe succes? Danmark er for simpelthen for lille til sådan et projekt, da jeg af erfaring ved, at nogle af de unge, som eksempelvis er anbragt der hvor jeg arbejder, ville kunne splitte en familie ad i løbet af en uge, og derefter skride derfra uden nogen form for kvaler over dette.
En anden konsekvens som alle disse besparinger har, er at jeg indenfor det sidste år har mistet ca. 60 velkvalificerede kollegaer. Måned efter måned har jeg sagt farvel til mennesker, som har levet og åndet for dette job med unge mennesker. Mennesker som jeg nærmest vil kalde for ildsjæle, da sådan et job tit bliver til en livsstil med en kæmpe viden og forståelse for disse unge mennesker, der for nogen, endnu engang må indkassere et nederlag på grund af besparelser. Dette er jo desværre ikke kun på min arbejdsplads at alt dette foregår. Der er jo masse af andre opholdssteder, som står i samme situation, og ligeledes må sige farvel til en masse "eksperter".
Så derfor er min største undren... Hvor lang tid skal der gå, før kommunerne, og selv vores regering kan se, at dette er en udvikling i den forkerte retning, hvor unge mennesker bliver tabt endnu engang i vores samfund, for til sidst at ende i svingdøren til fængslet, når alle opholdssteder har drejet nøglen om. Men økonomien spiller åbenbart en ordentlig stor rolle..! Tænker, at der er bare ikke nogen som kan se eller overskue konsekvenserne af det ene eller det andet!
Kom igen kære socialminister...!

Boldspil og bevægelseslege

Tirsdag var for mig, en rigtig fed dag ude i Dronningborg hallen, som Mette havde booket 09mr ind på. Startede med en nogenlunde opvarmning til nogle fantastiske boldspil, hvor vi hele tiden satte "spilhjulet" i spil. Det er jo skide smart, at man hele tiden kan tilpasse spillet, så alle bliver inkluderet!!! Så efter et par timer med sved på panden, var vi tilbage på skolen til lidt frokost, og derefter et par givende timer i kirken med bevægelses lege, med grunlæggende sansemotorik. Lidt ærgeligt at alle ikke var med.

SMTTE-model

Til planlægning af et aktivitets- eller undervisningsforløb kan der også tages udgangspunkt i SMTTE-modellen. Det er en model der kan skabe klarhed over de didaktiske sammenhænge i et forløb. Derudover er den en hjælp til, at beskrive aktiviteterne i forhold til en konkrete målgruppe. Som illustreret på nedenstående model er de fem kategorier indbyrdes afhængige af hinanden. Det betyder at hvis et af de fem parametre bliver ændret, vil man blive nødt til at forholde sig til eller ændre de andre parametre.

Fordi den kan bruges på alle planer og til alle målgrupper, kan vi i den pædagogiske praksis bruge modellen som redskab til, at dokumentere vores pædagogiske arbejde, da der før aktivitetens begyndelse er gjort didaktiske overvejelser om hvad vi vil med vores forløb og fordi den kræver en afsluttende evaluering af den konkrete aktivitet.

Sammenhæng

(baggrund, forudsætninger)

Mål

(Hvad vil vi gerne opnå)

Evaluering

(registrering/vurdering)

Tiltag

(handlinger)

Tegn

(sanseindtryk – på hvilke måder skal vi kunne ’se’ at vi er på vej mod målet)

Sammenhængen vil være i forhold til hvilken børnegruppe man beskæftiger sig med. Hvor er de henne i deres udvikling både kognitivt og kropslig. Det er en stor fordel, at have et godt kendskab til den konkrete børnegruppes udvikling, så man derved har mulighed for at stille en tilpas udfordrende/overskuelig aktivitet op.

Målet/målene for aktiviteten kan både være konkrete færdighedsmål som f.eks. at lære at gribe en bold eller det kan være processen der er i centrum hos barnet dvs. at barnet får lov til at eksperimentere med og udfordre sin egen krops grænser og derved udvikler sin kropsforståelse. I en enkelt aktivitet kan der også være flere mål. Der kan være flere forskellige mål for hele aktivitetsforløbet, for den enkelte aktivitetsgang, for hele børnegruppen, for det enkelte barn osv. For at kunne holde fokus på målet i forhold til de andre parametre er det dog oftest nødvendigt, at opstille modellen for hvert enkelt mål.

Tegn er det der indikerer om aktiviteten er på vej i mod målet eller i en helt anden retning. Tegnene er en væsentlig del af evalueringen, da tegn betegner den proces der er i aktiviteten.

Tiltag er de konkrete handlinger vi gør eller de aktiviteter vi opstiller i forhold til målene.

Evalueringen er et meget vigtigt parameter i SMTTE-modellen. Der skal evalueres på alle områderne i forhold til hinanden således, at deres indbyrdes påvirkning af hinanden evalueres. F.eks. om tiltagene har været de rigtige i forhold til målene eller sammenhængen.

WHO

WHO blev stiftet i 1946, og er en organisation under FN.
WHO´s definition af sundhed set ud fra den naturvidenskabelige vinkel, lyder kort og godt: "Sundhed er en tilstand af toltal fysisk, mental og social velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed". Denne definition er fra 1948, og er ikke blevet ændret siden.

Bevægelse i børnehaven – børn 3-6 år

Børnehavebørn er børn der motorisk er meget aktive. De hopper, løber, danser, triller og afprøver deres kropsfærdigheder gennem leg. I denne alder bliver børnenes grundlæggende motoriske færdigheder fortsat etableret og integreret i deres kroppe. Det er her de første grundsten til en aktiv livsstil, der kan gavne deres sundhed skal dannes.
Børnehavebørns bevægelser tager udgangspunkt i deres grundleg og grundmotorik. Dette kræver at deres sanser er blevet godt integreret i deres kroppe. Udvikling af sanserne er nødvendig for den motoriske udvikling og sanserne modnes naturligt og udvikles gennem lege og aktiviteter. Alle indtrykkene bliver samlet i hjernen hvor de huskes og samordnes og det er her sanseintegrationen sker.

Børnehavebørns grundleg er lege som kan leges i hele verden, det kan være: trille, hoppe, løbe, kravle, spille bold. Børnene bruger legen til at blive gode til at bevæge sig. De bliver bedre og bedre, de forfiner deres kropslige fornemmelser og balance. Grundleg forudsætter at vi giver børnene tid til at lege, tid til at fejle, tid til at gentage og tid til at udfordre. Som pædagoger bør vi overveje hvorfor vi stopper et barns leg, da hver gang vi gør det, stjæler vi af dets erfaringer. Det er pædagogens opgave at kunne skabe rammerne omkring børnenes leg i dag-institutionerne. De skal skabe et miljø der stimulere, udfordre og vækker børnenes nysgerrighed og bevægelseslyst.

Børnehavebørns grundmotorik, er den de har med sig fra dagpleje eller vuggestue i form at kunne: løfte hovedet, trille, krybe/kravle, sidde og stå. Det har stor betydning for børnenes videre indlæring at disse motoriske egenskaber er på plads. Eksempelvis betyder det når barnet kan løfte sit hoved når det ligger på maven, at det har stabilitet i ryggen. At barnet kan trille styrker dets refleks således at armen ikke følger hovedet, det skal forståes således, at nå børnene krydskoordinerer forbindes hjerne halvdelene og derved styrkes børnenes sanseintegration, motoriske udvikling og indlæringsmuligheder. Hvis barnet har gang i grundmotorik-ken, så kommer grundlegen automatisk.
Leg og bevægelse kræver at sanserne kan samarbejde. Når børnenes hjerne fortolker sanseimpulserne og omsætter dem til meningsfulde meddelelser er det en bearbejdningsproces som kaldes perception.

Børnenes naturlige lyst til at bevæge sig, undersøge, udforske og lære skal mødes af krav der matcher deres nærmeste udviklings-zone, det vil sige det skal være krav som de kan håndtere. De må gerne blive udfordret i deres udvikling, men vi må ikke overskride deres grænser så de føler angst ved situationen. Samtidig med det skal kravene også være så tilpas spændende, at de ikke bliver kedelige, for så mister børnene interesse i aktiviteterne (Vygotsky`s nærmeste udviklings zone). Bliver aktiviteterne opstillet og udformet efter børnenes nærmeste udviklings zone vil de få mange succesoplevelser og dermed lyst til at prøve mere.

I den pædagogiske praksis bør vi huske børnenes behov for at skabe deres egne kropserfaringer. Det gør vi i børnehaven bl.a. ved at inddrage dem i dagligdagen, lade dem hjælpe med borddækning, feje fliser, vande blomster. Vi skal gøre dem selvhjulpne i forhold til f.eks. påklædning ved at lade børnene komme gennem den kognitive fase, fiksations fasen og automatiske fase. Den første fase, guider vi børnene verbalt ved hjælp af instruktion og praktiske forvisninger. Dernæst skal barnet have både indre og ydre feed back. Det vil sige barnet skal mærke i sin krop hvad det er den gør, se hvordan det gør, samtidig med at vi guider hvis der er behov derfor. Til sidst skal barnet have tid og lov til at lære det, det vil sige vi skal lade dem være i fred, således at bevægelserne og erfaringerne bliver automatiseret. En bevægelse er automatiseret når barnet f.eks. kan snakke med de andre mens bevægelsen gøres. Som pædagoger skal vi vide hvilke fase barnet er i, således vi rammer barnets niveau.

Oplevelsen af sammengæng

Aaron Antonovsky (1923-1994) har med sin teori omkring oplevelsen af sammenhæng (fremover kaldt OAS) både præciseret og ændret måden, at tænke sundhed på. Han har præciseret det i forhold til praktikkerne og ændret det i forhold til teoretikerne. Sundhedsteoretikere har tidligere ment, at det var vigtigt at finde ud af, hvorfor vi blev syge, for derefter at kunne forebygge det. Antonovsky ser omvendt på problemstillingen. Hvad er det der gør mennesker raske og sunde og hvad kan vi gøre for, at hjælpe andre til det? Han mener, at vi alle mødes af modgang, problemer og udfordringer gennem livet, men det der kendetegner det sunde menneske er, at det kommer igennem modgangen som et stærkere og klogere individ grundet refleksioner af situationerne. For at kunne opleve sammenhængen i sit liv, er der tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.
Det at have en god fornemmelse af OAS, kan betragtes som en livsfilosofi. Hvis vi får udviklet den eller bliver bevidst om den så tidligt i livet som muligt, jo bedre, sundere og psykisk stærkere vil vi komme igennem livets udfordringer.

Hvilke redskaber og fordele får vi så af, at kunne føle oplevelsen af sammenhæng? Hvad er det der i forhold til dette, gør os sundere end andre? En af de evner vi udvikler, er det at kunne vælge. Dette gælder f.eks. i forhold til, at kunne vurdere om en situation er truende og det, at kunne vælge den rigtige metode, første gang et problem bliver forsøgt løst. En anden ting er, at have tillid til, at der er en grund til, at episoder opstår, samt tilliden til, at lige meget hvor hårdt og svært det bliver, klarer vi os igennem. OAS er med andre ord det at kunne se problemer som udfordringer i stedet for begrænsninger.