fredag den 24. juni 2011

Dokumentar på DR1

Kære medstuderende...

Som i måske har erfaret, vil der søndag d. 26 juni kl. 21.50 blive vist et 50 minutters dokumentarprogram om netop Herkules hvor jeg arbejder.
Så vidt jeg ved er det en udsendelse, hvor ledelse og ansatte på Herkules bliver hængt ud. En meget emsig journalist(Mads Ellesøe), skulle muligvis have sat skjult kamera på nogle af vores unge, og optaget uden ansattes viden om dette. Journalisten referer til to episoder oppe i Sverige, og har selvfølgelig ret når man ser/hører historien om, hvad to drenge har været udsat for, men allerede da det skete blev der handlet på disse situationer, og samarbejdet med den svenske mand ophørte! Alligevel skal der kradses i såret, og i samarbejde med tidligere ansatte har man kunne lave sådan en dokumentar, for at få Herkules ned, helt ned i støvet da "nogle" ikke ønsker at Herkules skal overleve...! I tilfælde af at man uden sin viden skulle blive vist på tv, har SL meldt sig på banen med støtte i form af psykologer, advokater osv. Så lidt opbakning har vi dog fået og vil få, da selv fagforeningen stiller sig på banen, allerede udsendelsen bliver vist. I de sene nyheder på dr1, blev en centerleder fra Ishøj kommune interviewet, og forholdt sig positiv overfor Herkules, da hun følger lovgivningen om anbringelser, og siden episoderne i Sverige har der været 3 anbringelser fra Ishøj kommune.
I løbet af denne uge, har Herkules været nød til at få lavet nogle interviews, med personer som er tæt på Herkules eller har været. Så jeg vil hermed opfordre til at besøge hjemmesiden www.opholdsstedet-herkules.dk hvor man kan se disse interviews, og høre hvordan det reelt er på Herkules, hvis man ser udover de to situationer der bliver refereret til i Sverige. Der er trodsalt flere solskinshistorier end mørke pletter. Men denne tid er ikke sjov, og især ikke når man ikke ved hvad der bliver vist på tv. Jeg ved jo ikke om jeg er uden job på mandag eller hvad der sker, så mine nerver hænger helt uden på tøjet.