Etnicitet og intervention

Mandag d. 14/11 var Susannes tema "Etnicitet". Vi skulle læse "I Danmark er jeg født..." af Flemming Mikkelsen m.fl.(2010), s. 48-91 og 418-421.
Jeg har kun skimmet siderne let, nogle gange er en prioritering desværre nødvendig, men siderne beskriver historier og fortællinger om forskellige betingelser at vokse op under, som indvandrer eller flerkulturel i Danmark.

Mandag over middag kom gæstelærer Michelle S. Jensen, og fortalte om temaet "Intervention". Som forberedelse havde vi læst "Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner" af Grethe Kragh-Müller, DPU, 2010, s. 689-693, og "psykologiske perspektiver på intervention", af Kirsten Bro, Ole Løw og Jørgen Svanholt(red.), 2009, s. 9-30.

Intervention betyder "mellemkomst" og handler om den indgriben, påvirkning, indblanding, mægling, hjælp eller assistance, som på baggrund af pædagogiske eller psykologiske overvejelser, ligger til grund for den pædagogiske virksomhed, der har til hensigt at sætte barnet/børnene (brugeren/brugerne) i stand til, bedre at kunne håndtere situationen aktuelt og fremover.

Pædagogisk intervention er et pædagogisk udviklingsarbejde som handler om at belyse praksis - og på baggrund af det vi har set, komme med forslag til hvordan noget kan løses/ændres til noget som er bedre end det, der var.

Pædagogen, den intervenerende, må handle med afsæt i en kontrakt og hvis handlinger har en effekt, som stemmer overens med hensigten for interventionen. Den intervenerende er ansvarlig for den proces, der er kontrakt på, men det kan samtidig være meningsfuldt at skelne mellem at bevæge sig i kendt land (objektive - kendte forhold) eller ukendt land (subjektive - ukendte forhold).

Når den intervenerende er i kendt land, kan den være:
LODS, der styrer og tager det fulde ansvar for mellemkomsten, både målet med og måden hvorpå målet nås.
REJSELEDER, der leder processen,men lader det være op til den anden/de andre at bestemme målet med mellemkomsten
og tager del i, hvilket mål der skal være med mellemkomsten.

Når den intervenerende er i ukendt land, kan den være:
EKSPEDITIONSLEDER, der styrer og tager det fulde ansvar for mellemkomsten, både målet med og måden, hvorpå målet nås.
OPDAGELSESREJSENDE, der leder processen,
men lader det være op til den anden/de andre at bestemme målet med mellemkomsten
og tager del i, hvilket mål der skal være med mellemkomsten.

Kritisk psykologi tager udgangspunkt i barnet/brugeren nu og her. Man ser her på subjektets udvikling i aktivt deltagende forhold og dets betingelser, muligheder og begrænsninger, i et ressourceorienteret blik.

Tirsdag i Susannes timer skulle vi have arbejdet med "dokumentation og evaluering". Hertil havde jeg læst; "Pædagogisk dokumentation" s. 111-136, i pædagogik og pædagoger red. af Signe Holm-Larsen og Peter Mikkelsen, 2007, samt Individ, institution og samfund af Susanne Idun Mørch s. 178-186 om Scheins kulturanalyse.

Pædagogisk dokumentation handler ikke kun om formidling til forældre, men skal også fungere som undersøgelse, analyse og refleksion over hverdagspraksis.

Claus B. Olsen belyser to modstridende kvalitetsdiskurser; den ene er en politisk-administrativ diskurs, hvor de centrale aktører er politikere og forvaltningschefer, som har fokus på målrationalitet, effektivitet og styrring.
Den andet opfattelse af kvalitet er begrundet ud fra grundlæggende menneskelige og humanistiske værdier, og er repræsenteret af pædagogiske personale, konsulenter, forældre m.m. Her er fokus på den daglige praksis, relationer og det fælles opdragelsesprojekt.
Dokumentation har samme dobbelthed som kvalitetsbegrebet, og dokumentationsarbejde kræver derfor et samspil mellem institutioner og forvaltning, men det kræver samtidig også respekt for det særlige og specifikke ved børneliv og pædagogiske arbejdsprocesser i dagtilbuddene. (s.112)

Hilleve Lenz Taguchi; "Gennem at dokumentere hvad børn gør, siger og giver udtryk for på forskellige måde lærer vi ikke bare noget om os selv, som pædagoger, men frem for alt lærer vi noget om børn og hvordan de oplever, forstår og udtrykker sig i forhold til omverdenen" (s.115)

Dokumentation kan komme til at præge praksis, og kan derfor ikke betragtes som en neutral beskrivelse.
Man må være opmærksom på hvilke motiver man handler ud fra, og hvilke konkrete konsekvenser det har for børnene og den pædagogiske proces, når man som pædagog tager beslutninger og drager konklusioner.

Evaluering af pædagogikforløb

Evaluering:

Så er endnu en opgave og en lang periode med opgaveskrivning overstået. Flere kan gå til juleferie, og forhåbentlig slappe lidt af, inden den næste opgave stresser vores liv og hverdag.

I dag fremlage alle for Lisbeth, da Susanne var syg med lungebetændelse. God bedring til dig Susanne, håber du bliver rask inden jul. Drik noget Stroh rom, med citron og sukker. Det hjælper. Vi fik alle ros af Lisbeth for de flotte pædagogfaglige oplæg, vi havde forberedt til i dag.

Inden hun sluttede af, fik vi tre spørgsmål, som vi i fællesskab skulle svare på. Svarene skal vi sende som mail til Susanne. Evaluerings spørgsmål var: vores mening omkring - undervisningen, opgaven og vejledningen. Hvad var godt? Hvad var mindre godt?

Undervisning:

Vi var alle 3 enige om, at der var rigtig meget faglitteratur at læse, til hver undervisningstime. Det var svært at koncentrere sig om at læse og forstå teksten, når man ved siden af også skal læse tekst til ens opgave, og fordybe sig teorier. Fokus var et andet sted, end på den tekst man skulle forstå til mandag el. tirsdag.

- Lave opgaver i studiegrupper, og fritid. Læse tekster til opgaven. Læse tekster til undervisning. Skrive på opgave. Skrive på blog. Skriver porte folie. 60 t. pr. uge.

- Der er rigtig dejligt, at der er rimeligt styr på informationerne og på undervisningen. Vi har alle snakket om, at der manglede undervisning, men det har vi da fået nu ;0)

Opgave:

Vi føler alle, at det er gået rigtig godt med at mødes i gruppen, og med at skrive opgaven. Alle har haft en positiv indstilling til, at dette skulle lykkedes. Dialogen og den faglige diskussion har været lærerig, og har udviklet os alle. Men det har krævet rigtig meget af os, når vi har haft arbejde og meget undervisning ved siden af. Der har ikke været meget fritid til overs, her op til jul. Det har dog udviklet os alle personligt, og givet os en god faglig viden, vi kan bruge i de næste opgaver. Vores gruppe har fungeret rigtig fint, og der har stort set været enighed om de fleste ting omkring hvordan opgaven skulle skrives, og omkring indhold. Vi har alle været gode til at forberede os hjemmefra, og sammen fundet ud af hvad der skulle i opgaven og hvordan.

Vejledning:

Stor ros til Lisbeth. Hun har været rigtig god til, at vejlede os. Hun har været konkret, og har haft fokus på det vi skulle dreje os ind på. I første omgang spændt vi for bredt. Hun guidede os ind på en smallere kurs, og forklarede os hvordan vi evt. kunne gribe sagen af. Da vi kom med ideen til nøgleringen, syntes hun det lød som et rigtig spændende projekt, som hun glædede sig til at hører nærmer om. Hun kom med god konstruktiv kritik, som vi kunne forstå og bruge til noget. Vi kom så godt fra start, at vejledningen faktisk kun var en støtte og et skulderklap til os om, at fortsætte den vej vi var startet på. Vi var lidt i tvivl om brugen af den Hermeneutiske cirkel. Skulle vi lave et afsnit, eller bruge den hele veje igennem opgaven? Hun gav os en forklaring vi kunne forstå, og forholde os til.

Men det allerbedste var, at vi fik en evaluering på vores opgave. Det var dejligt, da vi nu har noget at forholde os til, til næste opgave. Hvad var godt og hvad kunne gøres anderledes eller bedre næste gang. Hun gik frem punkt for punkt, mens vi kunne nå at spørge ind og skriv ned til refleksion. Det var sådan en dejlig fornemmelse vi alle fik. Vi kunne glade og opløftede gå derfra, med en god fornemmelse i maven og en god juleferie i sigte. Ved de andre opgaver, er vi gået fra klasselokalet med en karakter og en evaluering på fremlæggelsen, men ikke på selv opgaven. Vi vidste ikke om, det var godt eller skidt. Lavede vi de samme fejl gennem alle opgaver eller var det som det skulle være? Det fik vi sat på plads i dag. Dejligt.

Så alt i alt har det hele været tilfredsstillende ;0)

Dorte, Liselotte og Carsten N.

Inklusion - Eksklusion

Ugens lektie til undervisning drejede sig om inklusion i et deltagelsesperspektiv. Hertil havde vi læst Forskning Børn og Unge nr.10/2011 s. 4-19 om forebyggelse, samt Carsten Pedersen; "Inklusionens pædagogik", 2009, Hans Reizels forlag s. 105-123 -om den pædagogiske sag - et socialt inkluderende perspektiv.

Lisbeth lod os starte med at summe i grupper over spørgsmålene;

Hvad er Inklusion?
Inklusion er at være deltagende, og at ens initiativer bliver modtaget og respekteret i et fællesskab.
Inklusion er en etisk ret til at deltage i fællesskabet på lige fod med alle andre.

Hvordan arbejder man med inklusion?
Inklusion sker ved at arbejde med det sociale miljø - det fællesskab som individet skal være i´. Pædagogen skal lede mod inklusion gennem deltagelse.Udviklingsopgaven ligger i det sociale miljø, hos pædagogen og det enkelte barn/bruger.
Pædagogen skal tænke barnets ressourcer i forhold til det fællesskab det kan/skal indgå i, og have et dobbeltblik i forhold til forskellige værdier.


Carsten Pedersens analysemodel s. 115, er god til at belyse et dobbeltblik mellem individ og fællesskab.




Lisbeth stillede os en "Walk and talk" opgave, hvor vi skulle konstruere 3 værdiudsagn ved at stille spørgsmålet "Hvad er godt?". Vi skulle indsætte værdierne i analysemodellen, for herefter at øve den.

Intro til pædagogik

Dagens undervisning med Lisbeth var en gennemgang af pædagogik forløbet efter undevisningsplanen. Vi er blevet introduceret til til en blogopgave, samt en skriftlig opgave, der skal fremlægges i klassen.

Dagens lektie var bla. kap. 9 (individ, institution og samfund) af Susanne idun Mørch. Vi diskuterede hvad kultur er, og hvor man møder kulturen. Kulturen er allesteder hvor man møder andre mennesker, altså mødet med et andet menneske. Alle mennesker er kulturbærer, og i kulturmødet ser man forskellen på ens egen kultur. Kultur findes eksempelvis også i virksomheder og institutioner og kaldes institutionskultur. Kultur er derfor det menneskeskabte i samfundet, og er noget som man kan tilegne sig gennem sprog, ritualer og viden, og som sker igennem en socialiserngsproces.

Efter gruppedannelser arbejdede vi med et spørgeskema, til at komme nærmere en problemformulering til vores opgave. Jeg syntes at det var lidt svært at finde frem til en konkret formulering, eller et dilemma som skal danne udgangspunkt for opgaven, men kom langt omking da vores målgruppe er "voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse". Men jeg ser det som et godt redskab til at spore sig ind på hvad man kunne tænke sig at belyse.

Dagenslæringsmål har været at afdække kulturbegrebet og mødet.

Sommer slut

Så er sommeren slut... Efter en hektisk sommer, hvor min arbejdsplads blev lukket på mindre end en uge, har det givet mig ufattelige mange spekulationer, som jeg har haft svært ved at rumme. Ikke mindst pga. min jobsituation, fagforening, a-kasse, jobcenter, advokater og lønmodtagernes garantifond. Ligeledes har der været rigtig mange tanker omkring de 12 unge som skulle omplaceres på andre opholdssteder, samt 25 kollegaer som skulle finde et nyt job. Heldigvis har jeg fundet et job, hvor jeg er blevet ansat som fuldtidsvikar, og håber selvfølgelig på en fastansættelse hurtigst mulig! Efter en noget rodet opstart på seminariet med DKK undervisning, "skulle" jeg være klar til at gå til eksamen. Eksamen er nu overstået, og heldigvis er jeg bestået, men med et lorte resultat, som jeg absolut ikke er specielt stolt af... en kamel jeg lige skal sluge og fordøje! Det er ikke rart at få at vide, at jeg har valgt helt forkert emne i forhold til hvad jeg ved noget om, men den skriftlige del var ok, og at den mundtlige fremstilling trak så meget ned, at det lige var nok til at bestå...! Stof til eftertanke...! Nu må jeg bare op på hesten igen, og trække i arbejdstøjet, så jeg forhåbentlig kan præstere et bedre resultat til den næste eksamen som venter lige om hjørnet i SKB... Det vil jeg ihvertfald love mig selv...!

Dokumentar på DR1

Kære medstuderende...

Som i måske har erfaret, vil der søndag d. 26 juni kl. 21.50 blive vist et 50 minutters dokumentarprogram om netop Herkules hvor jeg arbejder.
Så vidt jeg ved er det en udsendelse, hvor ledelse og ansatte på Herkules bliver hængt ud. En meget emsig journalist(Mads Ellesøe), skulle muligvis have sat skjult kamera på nogle af vores unge, og optaget uden ansattes viden om dette. Journalisten referer til to episoder oppe i Sverige, og har selvfølgelig ret når man ser/hører historien om, hvad to drenge har været udsat for, men allerede da det skete blev der handlet på disse situationer, og samarbejdet med den svenske mand ophørte! Alligevel skal der kradses i såret, og i samarbejde med tidligere ansatte har man kunne lave sådan en dokumentar, for at få Herkules ned, helt ned i støvet da "nogle" ikke ønsker at Herkules skal overleve...! I tilfælde af at man uden sin viden skulle blive vist på tv, har SL meldt sig på banen med støtte i form af psykologer, advokater osv. Så lidt opbakning har vi dog fået og vil få, da selv fagforeningen stiller sig på banen, allerede udsendelsen bliver vist. I de sene nyheder på dr1, blev en centerleder fra Ishøj kommune interviewet, og forholdt sig positiv overfor Herkules, da hun følger lovgivningen om anbringelser, og siden episoderne i Sverige har der været 3 anbringelser fra Ishøj kommune.
I løbet af denne uge, har Herkules været nød til at få lavet nogle interviews, med personer som er tæt på Herkules eller har været. Så jeg vil hermed opfordre til at besøge hjemmesiden www.opholdsstedet-herkules.dk hvor man kan se disse interviews, og høre hvordan det reelt er på Herkules, hvis man ser udover de to situationer der bliver refereret til i Sverige. Der er trodsalt flere solskinshistorier end mørke pletter. Men denne tid er ikke sjov, og især ikke når man ikke ved hvad der bliver vist på tv. Jeg ved jo ikke om jeg er uden job på mandag eller hvad der sker, så mine nerver hænger helt uden på tøjet.

Maria Montessori

HVILKE HOVEDSYNSPUNKTER FORMULERES I TEKSTEN, OG HVILKE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER/LÆRESÆTNINGER ER CENTRALE?
Et af hovedsynspunkterne som Maria Montessori beskriver i bogen ”barndommens gåde” er at udforske det ubevidste omkring barnesjælen, og klarlægge hvad der foregår i den udvikling som børn gennemgår under konflikter med omverdenen. For at forstå dette, må man se på datidens menneskesyn, hvor børn nærmest var et produkt, som skulle ses, men ikke høres. Montessori var af en anden opfattelse af disse børn, og mener at børn skal ses som helheder, både fysisk og psykisk. Montessori mener, at børns sociale liv er styret af voksne, der også har ansvaret for børns udvikling, og peger tydelig på vilkårene for denne. Hun mener, at man som voksen er nød til at kigge ind i sig selv for at forstå det ubevidste omkring barndommen, for ikke at fordømme ”fejlgreb” eller ”vildfarelse”, men der i mod se det som det ubevidste og som et hemmeligt element at søge sin viden. Montessori mener dermed, at man skal tage udgangspunkt i hvor barnet er rent udviklingsmæssigt, for at give de bedste betingelser for udvikling af kompetencer. Maria Montessori’s centrale pædagogiske principper og læresætninger, tager udgangspunkt i netop barnets udviklingstrin, både fysisk og psykisk. Det handler om ”learning by doing”, hvor barnet får lov til selv at vælge og fordybe sig igennem sanser og spontanitet. Forudsætningerne for dette, peger Montessori på, at have kendskab til især småbørns behov for orden og gentagelser. Derfor er Montessori’s skoler indrettet på den måde, at hver ting har sin plads, så børnene lige nøjagtig ved, hvor de kan finde de ting som de skal bruge til at lege og fordybe sig i, for atter at sætte ting på plads igen efter brug, da børn af natur er logisk og umiddelbare tænkende individer. Hvis der ikke er orden, vil dette føre til ”indre kaos”, hvilket børn ikke forstår, og dermed kan opfattes som uterlige, når uorden indtræffer. Derfor har Montessori nøje planlagt, hvad og hvilket legetøj, farver og indretning skal bestå af, for at fremme børns sanser og spontanitet til fordybelse med få elementer. Da Montessori mener at det skaber en indre ro, når børn frit kan vælge i et overskueligt sortiment, og hvor gentagelser med de samme ting skaber ro og orden, åbner det muligheder for udvikling og trivsel hos børn, hvilket må siges at være læresætningen i denne pædagogiske tænkers grundprincipper.