Etnicitet og intervention

Mandag d. 14/11 var Susannes tema "Etnicitet". Vi skulle læse "I Danmark er jeg født..." af Flemming Mikkelsen m.fl.(2010), s. 48-91 og 418-421.
Jeg har kun skimmet siderne let, nogle gange er en prioritering desværre nødvendig, men siderne beskriver historier og fortællinger om forskellige betingelser at vokse op under, som indvandrer eller flerkulturel i Danmark.

Mandag over middag kom gæstelærer Michelle S. Jensen, og fortalte om temaet "Intervention". Som forberedelse havde vi læst "Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner" af Grethe Kragh-Müller, DPU, 2010, s. 689-693, og "psykologiske perspektiver på intervention", af Kirsten Bro, Ole Løw og Jørgen Svanholt(red.), 2009, s. 9-30.

Intervention betyder "mellemkomst" og handler om den indgriben, påvirkning, indblanding, mægling, hjælp eller assistance, som på baggrund af pædagogiske eller psykologiske overvejelser, ligger til grund for den pædagogiske virksomhed, der har til hensigt at sætte barnet/børnene (brugeren/brugerne) i stand til, bedre at kunne håndtere situationen aktuelt og fremover.

Pædagogisk intervention er et pædagogisk udviklingsarbejde som handler om at belyse praksis - og på baggrund af det vi har set, komme med forslag til hvordan noget kan løses/ændres til noget som er bedre end det, der var.

Pædagogen, den intervenerende, må handle med afsæt i en kontrakt og hvis handlinger har en effekt, som stemmer overens med hensigten for interventionen. Den intervenerende er ansvarlig for den proces, der er kontrakt på, men det kan samtidig være meningsfuldt at skelne mellem at bevæge sig i kendt land (objektive - kendte forhold) eller ukendt land (subjektive - ukendte forhold).

Når den intervenerende er i kendt land, kan den være:
LODS, der styrer og tager det fulde ansvar for mellemkomsten, både målet med og måden hvorpå målet nås.
REJSELEDER, der leder processen,men lader det være op til den anden/de andre at bestemme målet med mellemkomsten
og tager del i, hvilket mål der skal være med mellemkomsten.

Når den intervenerende er i ukendt land, kan den være:
EKSPEDITIONSLEDER, der styrer og tager det fulde ansvar for mellemkomsten, både målet med og måden, hvorpå målet nås.
OPDAGELSESREJSENDE, der leder processen,
men lader det være op til den anden/de andre at bestemme målet med mellemkomsten
og tager del i, hvilket mål der skal være med mellemkomsten.

Kritisk psykologi tager udgangspunkt i barnet/brugeren nu og her. Man ser her på subjektets udvikling i aktivt deltagende forhold og dets betingelser, muligheder og begrænsninger, i et ressourceorienteret blik.

Tirsdag i Susannes timer skulle vi have arbejdet med "dokumentation og evaluering". Hertil havde jeg læst; "Pædagogisk dokumentation" s. 111-136, i pædagogik og pædagoger red. af Signe Holm-Larsen og Peter Mikkelsen, 2007, samt Individ, institution og samfund af Susanne Idun Mørch s. 178-186 om Scheins kulturanalyse.

Pædagogisk dokumentation handler ikke kun om formidling til forældre, men skal også fungere som undersøgelse, analyse og refleksion over hverdagspraksis.

Claus B. Olsen belyser to modstridende kvalitetsdiskurser; den ene er en politisk-administrativ diskurs, hvor de centrale aktører er politikere og forvaltningschefer, som har fokus på målrationalitet, effektivitet og styrring.
Den andet opfattelse af kvalitet er begrundet ud fra grundlæggende menneskelige og humanistiske værdier, og er repræsenteret af pædagogiske personale, konsulenter, forældre m.m. Her er fokus på den daglige praksis, relationer og det fælles opdragelsesprojekt.
Dokumentation har samme dobbelthed som kvalitetsbegrebet, og dokumentationsarbejde kræver derfor et samspil mellem institutioner og forvaltning, men det kræver samtidig også respekt for det særlige og specifikke ved børneliv og pædagogiske arbejdsprocesser i dagtilbuddene. (s.112)

Hilleve Lenz Taguchi; "Gennem at dokumentere hvad børn gør, siger og giver udtryk for på forskellige måde lærer vi ikke bare noget om os selv, som pædagoger, men frem for alt lærer vi noget om børn og hvordan de oplever, forstår og udtrykker sig i forhold til omverdenen" (s.115)

Dokumentation kan komme til at præge praksis, og kan derfor ikke betragtes som en neutral beskrivelse.
Man må være opmærksom på hvilke motiver man handler ud fra, og hvilke konkrete konsekvenser det har for børnene og den pædagogiske proces, når man som pædagog tager beslutninger og drager konklusioner.