Etnicitet og intervention

Mandag d. 14/11 var Susannes tema "Etnicitet". Vi skulle læse "I Danmark er jeg født..." af Flemming Mikkelsen m.fl.(2010), s. 48-91 og 418-421.
Jeg har kun skimmet siderne let, nogle gange er en prioritering desværre nødvendig, men siderne beskriver historier og fortællinger om forskellige betingelser at vokse op under, som indvandrer eller flerkulturel i Danmark.

Mandag over middag kom gæstelærer Michelle S. Jensen, og fortalte om temaet "Intervention". Som forberedelse havde vi læst "Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner" af Grethe Kragh-Müller, DPU, 2010, s. 689-693, og "psykologiske perspektiver på intervention", af Kirsten Bro, Ole Løw og Jørgen Svanholt(red.), 2009, s. 9-30.

Intervention betyder "mellemkomst" og handler om den indgriben, påvirkning, indblanding, mægling, hjælp eller assistance, som på baggrund af pædagogiske eller psykologiske overvejelser, ligger til grund for den pædagogiske virksomhed, der har til hensigt at sætte barnet/børnene (brugeren/brugerne) i stand til, bedre at kunne håndtere situationen aktuelt og fremover.

Pædagogisk intervention er et pædagogisk udviklingsarbejde som handler om at belyse praksis - og på baggrund af det vi har set, komme med forslag til hvordan noget kan løses/ændres til noget som er bedre end det, der var.

Pædagogen, den intervenerende, må handle med afsæt i en kontrakt og hvis handlinger har en effekt, som stemmer overens med hensigten for interventionen. Den intervenerende er ansvarlig for den proces, der er kontrakt på, men det kan samtidig være meningsfuldt at skelne mellem at bevæge sig i kendt land (objektive - kendte forhold) eller ukendt land (subjektive - ukendte forhold).

Når den intervenerende er i kendt land, kan den være:
LODS, der styrer og tager det fulde ansvar for mellemkomsten, både målet med og måden hvorpå målet nås.
REJSELEDER, der leder processen,men lader det være op til den anden/de andre at bestemme målet med mellemkomsten
og tager del i, hvilket mål der skal være med mellemkomsten.

Når den intervenerende er i ukendt land, kan den være:
EKSPEDITIONSLEDER, der styrer og tager det fulde ansvar for mellemkomsten, både målet med og måden, hvorpå målet nås.
OPDAGELSESREJSENDE, der leder processen,
men lader det være op til den anden/de andre at bestemme målet med mellemkomsten
og tager del i, hvilket mål der skal være med mellemkomsten.

Kritisk psykologi tager udgangspunkt i barnet/brugeren nu og her. Man ser her på subjektets udvikling i aktivt deltagende forhold og dets betingelser, muligheder og begrænsninger, i et ressourceorienteret blik.

Tirsdag i Susannes timer skulle vi have arbejdet med "dokumentation og evaluering". Hertil havde jeg læst; "Pædagogisk dokumentation" s. 111-136, i pædagogik og pædagoger red. af Signe Holm-Larsen og Peter Mikkelsen, 2007, samt Individ, institution og samfund af Susanne Idun Mørch s. 178-186 om Scheins kulturanalyse.

Pædagogisk dokumentation handler ikke kun om formidling til forældre, men skal også fungere som undersøgelse, analyse og refleksion over hverdagspraksis.

Claus B. Olsen belyser to modstridende kvalitetsdiskurser; den ene er en politisk-administrativ diskurs, hvor de centrale aktører er politikere og forvaltningschefer, som har fokus på målrationalitet, effektivitet og styrring.
Den andet opfattelse af kvalitet er begrundet ud fra grundlæggende menneskelige og humanistiske værdier, og er repræsenteret af pædagogiske personale, konsulenter, forældre m.m. Her er fokus på den daglige praksis, relationer og det fælles opdragelsesprojekt.
Dokumentation har samme dobbelthed som kvalitetsbegrebet, og dokumentationsarbejde kræver derfor et samspil mellem institutioner og forvaltning, men det kræver samtidig også respekt for det særlige og specifikke ved børneliv og pædagogiske arbejdsprocesser i dagtilbuddene. (s.112)

Hilleve Lenz Taguchi; "Gennem at dokumentere hvad børn gør, siger og giver udtryk for på forskellige måde lærer vi ikke bare noget om os selv, som pædagoger, men frem for alt lærer vi noget om børn og hvordan de oplever, forstår og udtrykker sig i forhold til omverdenen" (s.115)

Dokumentation kan komme til at præge praksis, og kan derfor ikke betragtes som en neutral beskrivelse.
Man må være opmærksom på hvilke motiver man handler ud fra, og hvilke konkrete konsekvenser det har for børnene og den pædagogiske proces, når man som pædagog tager beslutninger og drager konklusioner.

Evaluering af pædagogikforløb

Evaluering:

Så er endnu en opgave og en lang periode med opgaveskrivning overstået. Flere kan gå til juleferie, og forhåbentlig slappe lidt af, inden den næste opgave stresser vores liv og hverdag.

I dag fremlage alle for Lisbeth, da Susanne var syg med lungebetændelse. God bedring til dig Susanne, håber du bliver rask inden jul. Drik noget Stroh rom, med citron og sukker. Det hjælper. Vi fik alle ros af Lisbeth for de flotte pædagogfaglige oplæg, vi havde forberedt til i dag.

Inden hun sluttede af, fik vi tre spørgsmål, som vi i fællesskab skulle svare på. Svarene skal vi sende som mail til Susanne. Evaluerings spørgsmål var: vores mening omkring - undervisningen, opgaven og vejledningen. Hvad var godt? Hvad var mindre godt?

Undervisning:

Vi var alle 3 enige om, at der var rigtig meget faglitteratur at læse, til hver undervisningstime. Det var svært at koncentrere sig om at læse og forstå teksten, når man ved siden af også skal læse tekst til ens opgave, og fordybe sig teorier. Fokus var et andet sted, end på den tekst man skulle forstå til mandag el. tirsdag.

- Lave opgaver i studiegrupper, og fritid. Læse tekster til opgaven. Læse tekster til undervisning. Skrive på opgave. Skrive på blog. Skriver porte folie. 60 t. pr. uge.

- Der er rigtig dejligt, at der er rimeligt styr på informationerne og på undervisningen. Vi har alle snakket om, at der manglede undervisning, men det har vi da fået nu ;0)

Opgave:

Vi føler alle, at det er gået rigtig godt med at mødes i gruppen, og med at skrive opgaven. Alle har haft en positiv indstilling til, at dette skulle lykkedes. Dialogen og den faglige diskussion har været lærerig, og har udviklet os alle. Men det har krævet rigtig meget af os, når vi har haft arbejde og meget undervisning ved siden af. Der har ikke været meget fritid til overs, her op til jul. Det har dog udviklet os alle personligt, og givet os en god faglig viden, vi kan bruge i de næste opgaver. Vores gruppe har fungeret rigtig fint, og der har stort set været enighed om de fleste ting omkring hvordan opgaven skulle skrives, og omkring indhold. Vi har alle været gode til at forberede os hjemmefra, og sammen fundet ud af hvad der skulle i opgaven og hvordan.

Vejledning:

Stor ros til Lisbeth. Hun har været rigtig god til, at vejlede os. Hun har været konkret, og har haft fokus på det vi skulle dreje os ind på. I første omgang spændt vi for bredt. Hun guidede os ind på en smallere kurs, og forklarede os hvordan vi evt. kunne gribe sagen af. Da vi kom med ideen til nøgleringen, syntes hun det lød som et rigtig spændende projekt, som hun glædede sig til at hører nærmer om. Hun kom med god konstruktiv kritik, som vi kunne forstå og bruge til noget. Vi kom så godt fra start, at vejledningen faktisk kun var en støtte og et skulderklap til os om, at fortsætte den vej vi var startet på. Vi var lidt i tvivl om brugen af den Hermeneutiske cirkel. Skulle vi lave et afsnit, eller bruge den hele veje igennem opgaven? Hun gav os en forklaring vi kunne forstå, og forholde os til.

Men det allerbedste var, at vi fik en evaluering på vores opgave. Det var dejligt, da vi nu har noget at forholde os til, til næste opgave. Hvad var godt og hvad kunne gøres anderledes eller bedre næste gang. Hun gik frem punkt for punkt, mens vi kunne nå at spørge ind og skriv ned til refleksion. Det var sådan en dejlig fornemmelse vi alle fik. Vi kunne glade og opløftede gå derfra, med en god fornemmelse i maven og en god juleferie i sigte. Ved de andre opgaver, er vi gået fra klasselokalet med en karakter og en evaluering på fremlæggelsen, men ikke på selv opgaven. Vi vidste ikke om, det var godt eller skidt. Lavede vi de samme fejl gennem alle opgaver eller var det som det skulle være? Det fik vi sat på plads i dag. Dejligt.

Så alt i alt har det hele været tilfredsstillende ;0)

Dorte, Liselotte og Carsten N.

Inklusion - Eksklusion

Ugens lektie til undervisning drejede sig om inklusion i et deltagelsesperspektiv. Hertil havde vi læst Forskning Børn og Unge nr.10/2011 s. 4-19 om forebyggelse, samt Carsten Pedersen; "Inklusionens pædagogik", 2009, Hans Reizels forlag s. 105-123 -om den pædagogiske sag - et socialt inkluderende perspektiv.

Lisbeth lod os starte med at summe i grupper over spørgsmålene;

Hvad er Inklusion?
Inklusion er at være deltagende, og at ens initiativer bliver modtaget og respekteret i et fællesskab.
Inklusion er en etisk ret til at deltage i fællesskabet på lige fod med alle andre.

Hvordan arbejder man med inklusion?
Inklusion sker ved at arbejde med det sociale miljø - det fællesskab som individet skal være i´. Pædagogen skal lede mod inklusion gennem deltagelse.Udviklingsopgaven ligger i det sociale miljø, hos pædagogen og det enkelte barn/bruger.
Pædagogen skal tænke barnets ressourcer i forhold til det fællesskab det kan/skal indgå i, og have et dobbeltblik i forhold til forskellige værdier.


Carsten Pedersens analysemodel s. 115, er god til at belyse et dobbeltblik mellem individ og fællesskab.




Lisbeth stillede os en "Walk and talk" opgave, hvor vi skulle konstruere 3 værdiudsagn ved at stille spørgsmålet "Hvad er godt?". Vi skulle indsætte værdierne i analysemodellen, for herefter at øve den.

Intro til pædagogik

Dagens undervisning med Lisbeth var en gennemgang af pædagogik forløbet efter undevisningsplanen. Vi er blevet introduceret til til en blogopgave, samt en skriftlig opgave, der skal fremlægges i klassen.

Dagens lektie var bla. kap. 9 (individ, institution og samfund) af Susanne idun Mørch. Vi diskuterede hvad kultur er, og hvor man møder kulturen. Kulturen er allesteder hvor man møder andre mennesker, altså mødet med et andet menneske. Alle mennesker er kulturbærer, og i kulturmødet ser man forskellen på ens egen kultur. Kultur findes eksempelvis også i virksomheder og institutioner og kaldes institutionskultur. Kultur er derfor det menneskeskabte i samfundet, og er noget som man kan tilegne sig gennem sprog, ritualer og viden, og som sker igennem en socialiserngsproces.

Efter gruppedannelser arbejdede vi med et spørgeskema, til at komme nærmere en problemformulering til vores opgave. Jeg syntes at det var lidt svært at finde frem til en konkret formulering, eller et dilemma som skal danne udgangspunkt for opgaven, men kom langt omking da vores målgruppe er "voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse". Men jeg ser det som et godt redskab til at spore sig ind på hvad man kunne tænke sig at belyse.

Dagenslæringsmål har været at afdække kulturbegrebet og mødet.

Sommer slut

Så er sommeren slut... Efter en hektisk sommer, hvor min arbejdsplads blev lukket på mindre end en uge, har det givet mig ufattelige mange spekulationer, som jeg har haft svært ved at rumme. Ikke mindst pga. min jobsituation, fagforening, a-kasse, jobcenter, advokater og lønmodtagernes garantifond. Ligeledes har der været rigtig mange tanker omkring de 12 unge som skulle omplaceres på andre opholdssteder, samt 25 kollegaer som skulle finde et nyt job. Heldigvis har jeg fundet et job, hvor jeg er blevet ansat som fuldtidsvikar, og håber selvfølgelig på en fastansættelse hurtigst mulig! Efter en noget rodet opstart på seminariet med DKK undervisning, "skulle" jeg være klar til at gå til eksamen. Eksamen er nu overstået, og heldigvis er jeg bestået, men med et lorte resultat, som jeg absolut ikke er specielt stolt af... en kamel jeg lige skal sluge og fordøje! Det er ikke rart at få at vide, at jeg har valgt helt forkert emne i forhold til hvad jeg ved noget om, men den skriftlige del var ok, og at den mundtlige fremstilling trak så meget ned, at det lige var nok til at bestå...! Stof til eftertanke...! Nu må jeg bare op på hesten igen, og trække i arbejdstøjet, så jeg forhåbentlig kan præstere et bedre resultat til den næste eksamen som venter lige om hjørnet i SKB... Det vil jeg ihvertfald love mig selv...!

Dokumentar på DR1

Kære medstuderende...

Som i måske har erfaret, vil der søndag d. 26 juni kl. 21.50 blive vist et 50 minutters dokumentarprogram om netop Herkules hvor jeg arbejder.
Så vidt jeg ved er det en udsendelse, hvor ledelse og ansatte på Herkules bliver hængt ud. En meget emsig journalist(Mads Ellesøe), skulle muligvis have sat skjult kamera på nogle af vores unge, og optaget uden ansattes viden om dette. Journalisten referer til to episoder oppe i Sverige, og har selvfølgelig ret når man ser/hører historien om, hvad to drenge har været udsat for, men allerede da det skete blev der handlet på disse situationer, og samarbejdet med den svenske mand ophørte! Alligevel skal der kradses i såret, og i samarbejde med tidligere ansatte har man kunne lave sådan en dokumentar, for at få Herkules ned, helt ned i støvet da "nogle" ikke ønsker at Herkules skal overleve...! I tilfælde af at man uden sin viden skulle blive vist på tv, har SL meldt sig på banen med støtte i form af psykologer, advokater osv. Så lidt opbakning har vi dog fået og vil få, da selv fagforeningen stiller sig på banen, allerede udsendelsen bliver vist. I de sene nyheder på dr1, blev en centerleder fra Ishøj kommune interviewet, og forholdt sig positiv overfor Herkules, da hun følger lovgivningen om anbringelser, og siden episoderne i Sverige har der været 3 anbringelser fra Ishøj kommune.
I løbet af denne uge, har Herkules været nød til at få lavet nogle interviews, med personer som er tæt på Herkules eller har været. Så jeg vil hermed opfordre til at besøge hjemmesiden www.opholdsstedet-herkules.dk hvor man kan se disse interviews, og høre hvordan det reelt er på Herkules, hvis man ser udover de to situationer der bliver refereret til i Sverige. Der er trodsalt flere solskinshistorier end mørke pletter. Men denne tid er ikke sjov, og især ikke når man ikke ved hvad der bliver vist på tv. Jeg ved jo ikke om jeg er uden job på mandag eller hvad der sker, så mine nerver hænger helt uden på tøjet.

Maria Montessori

HVILKE HOVEDSYNSPUNKTER FORMULERES I TEKSTEN, OG HVILKE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER/LÆRESÆTNINGER ER CENTRALE?
Et af hovedsynspunkterne som Maria Montessori beskriver i bogen ”barndommens gåde” er at udforske det ubevidste omkring barnesjælen, og klarlægge hvad der foregår i den udvikling som børn gennemgår under konflikter med omverdenen. For at forstå dette, må man se på datidens menneskesyn, hvor børn nærmest var et produkt, som skulle ses, men ikke høres. Montessori var af en anden opfattelse af disse børn, og mener at børn skal ses som helheder, både fysisk og psykisk. Montessori mener, at børns sociale liv er styret af voksne, der også har ansvaret for børns udvikling, og peger tydelig på vilkårene for denne. Hun mener, at man som voksen er nød til at kigge ind i sig selv for at forstå det ubevidste omkring barndommen, for ikke at fordømme ”fejlgreb” eller ”vildfarelse”, men der i mod se det som det ubevidste og som et hemmeligt element at søge sin viden. Montessori mener dermed, at man skal tage udgangspunkt i hvor barnet er rent udviklingsmæssigt, for at give de bedste betingelser for udvikling af kompetencer. Maria Montessori’s centrale pædagogiske principper og læresætninger, tager udgangspunkt i netop barnets udviklingstrin, både fysisk og psykisk. Det handler om ”learning by doing”, hvor barnet får lov til selv at vælge og fordybe sig igennem sanser og spontanitet. Forudsætningerne for dette, peger Montessori på, at have kendskab til især småbørns behov for orden og gentagelser. Derfor er Montessori’s skoler indrettet på den måde, at hver ting har sin plads, så børnene lige nøjagtig ved, hvor de kan finde de ting som de skal bruge til at lege og fordybe sig i, for atter at sætte ting på plads igen efter brug, da børn af natur er logisk og umiddelbare tænkende individer. Hvis der ikke er orden, vil dette føre til ”indre kaos”, hvilket børn ikke forstår, og dermed kan opfattes som uterlige, når uorden indtræffer. Derfor har Montessori nøje planlagt, hvad og hvilket legetøj, farver og indretning skal bestå af, for at fremme børns sanser og spontanitet til fordybelse med få elementer. Da Montessori mener at det skaber en indre ro, når børn frit kan vælge i et overskueligt sortiment, og hvor gentagelser med de samme ting skaber ro og orden, åbner det muligheder for udvikling og trivsel hos børn, hvilket må siges at være læresætningen i denne pædagogiske tænkers grundprincipper.

Hjemtagelse af unge

Lige et link til LOS
- Skal muligvis kopiers og sættes ind i din browser!!

http://www.los.dk/los/documents/Nyt%20fra%20LOS/Nyheder%202011/Case.katalog%202011.pdf

En dag i felten

Så blev det hverdag igen, efter en dejlig påskeferie, næsten fri fra job og fra skole. Jeg startede op tirsdag med feltarbejde i Langå Naturbørnehave, hvor vores studiegruppe "lånte" 10 krudugler til vores SKB opgave. Jeg må nok indrømme, at vi skulle have været lidt bedre forberedt, mest for vores egen skyld, da vi ikke havde aftalt hvem der skulle gøre hvad. Men alt i alt gik det godt med vores aktivtet med den "triste vulkan". Det var for mig en ganske fin læreproces omkring OAS. Kunne godt se, at vi med vores aktivitet skød lidt under mål, i forhold til hvad de kære børn magtede rent fysisk. Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at børnene er vant til at lege og bevæge sig udenfor, for de var motorisk rigtig godt udviklede.
Da vi var færdige med aktiviteten, fik vi gruppen vendt aktiviteten, og diskuterede både positivt og negativt. Så jeg tror at det var en dag med stof til eftertanke til alle :o)

Pædagogens kropslighed

For at beskrive pædagogens kropslighed, vælger jeg her at beskrive denne gennem smittemodellen, da jeg mener, at den er et godt værktøj, når man planlægger en aktivitet, og her for vores vedkommende, morgengymnastik med 15 børn fra naturbørnehaven Langå.
I vores gruppe, havde vi en ansat i børnehaven til at filme os hver især, men af en eller anden underlig grund, er der kun optaget nogel meget små sekvenser med mig, så derfor er filmklippet, der ligger på studienettet meget kort, men viser min kropslighed og den bedste som kunne tilnærmelsesvis vise, at jeg er kropslig.

SMTTE-model
Til planlægning af et aktivitets- eller undervisningsforløb kan der tages udgangspunkt i SMTTE-modellen. Det er en model der kan skabe klarhed over de didaktiske sammenhænge i et forløb.



Sammenhæng(baggrund, forudsætninger)
Vi er i en naturbørnehave med børn 3 - 6 år, som under normale omstændigheder ville være udendørs. Børnene kender ikke mig, og jeg ikke dem. I denne forbindelse, er jeg bare en "lege-onkel" som kommer i børnehaven for at lave morgengymnastik, sammen med dem. Institutionen bærer tydeligt præg af, at være en naturbørnehave, hvor børnene er ude det meste af tiden, da det er forholdsvis små åbne rum, hvor støjniveauet sagtens kunne blive meget højt. Ideen med vores indendørs bevægelsesleger, at pædagogen deduktivt kan sætte en aktivitet igang, under de rammersætninger der er for institutionen, for på den måde at fordybe børnene i aktivitet og glemme tid og sted, samt give kroppen erfaring med bevægelse, så den bliver lageret som den tavse viden.
Sammenhængen vil være i forhold til hvilken børnegruppe man beskæftiger sig med. Hvor er de henne i deres udvikling både kognitivt og kropslig. Det er en stor fordel, at have et godt kendskab til den konkrete børnegruppes udvikling, så man derved har mulighed for at stille en tilpas udfordrende/overskuelig aktivitet op.

Mål(Hvad vil vi gerne opnå)
Målet med aktiviteten, er overordnet at få børnene til at være deltagende, og være inkluderet. Merleau-Pontys fænomenologiske filosofi er her udgangspunktet for læreprocessen i aktiviteten, da man ifølge Merleau-Ponty er gennem kroppen man lære sig selv og verden at kende. Med andre ord er kropsligheden tilegenlse af erfaringer og oplevelser. Målet er ligeledes at børnene får stimuleret sanserne ud fra bevægelseslegens 5 dimensioner - den fysiske, sansemotoriske, sociale, emotionelle og den kognitive dimension.
Målet/målene for aktiviteten kan både være konkrete færdighedsmål som f.eks. at lære at gribe en bold eller det kan være processen der er i centrum hos barnet dvs. at barnet får lov til at eksperimentere med og udfordre sin egen krops grænser og derved udvikler sin kropsforståelse.

Tiltag(handlinger)
Vi har valgt en bevægelsesleg, med en tilhørende "troldesang", hvor alt indenfor bevægelse er muligt. Man synger sangen, og hopper, danser og bevæger sig i takt med sangen. Børnene er på skift "trolden" og vælger hvilket dyr man er, og skal derfor bevæge sig, som det valgte dyr. På den måde kommer alle på skift i centrum for opmærksomhed, og lære at træffe et valg, hvilket styrker handlekompetencerne til at tilpasse niveauet ud fra egene kompetencer.
Tiltag er de konkrete handlinger vi gør eller de aktiviteter vi opstiller i forhold til målene.

Tegn(sanseindtryk – på hvilke måder skal vi kunne ’se’ at vi er på vej mod målet)
Ved at jeg som pædagog går forrest og viser "vejen" i aktiviteten, hvor jeg synger, hopper og danser aktivt, vil jeg se, om børnene giver sig hen i bevægelseslegen, og pr. automatik gør som jeg/vi gør. Jeg vil se efter om alle virker glade, og syntes at det er sjovt.
Tegn er det der indikerer om aktiviteten er på vej i mod målet eller i en helt anden retning. Tegnene er en væsentlig del af evalueringen, da tegn betegner den proces der er i aktiviteten.

Evaluering(registrering/vurdering)
Da man af gode grunde ikke kan evaluere meget ud af filmklippet, kan jeg kun forsøge at skrive min vudering af forløbet. Jeg kan se nødvendigheden af at sætte aktiviteten igang og være deltagende under hele aktiviteten, da nogle af børnene havde lidt svært ved at eksempelvis at skulle efterligne en hest. Men når man viser børnene hvordan man gør, så jeg hurtigt, at de efterlignede mig, og gav sig hen i legen. I en pause spurgt vi børnene, om de kunne mærke deres puls og om de syntes at det var hårdt, da nogle fik farve i kinderne og sved på panden.
Evalueringen er et meget vigtigt parameter i SMTTE-modellen. Der skal evalueres på alle områderne i forhold til hinanden således, at deres indbyrdes påvirkning af hinanden evalueres. F.eks. om tiltagene har været de rigtige i forhold til målene eller sammenhængen.

Konsekvenser af kommunernes sparekniv

Det som har optaget mig en del her på det sidste, eller rettere sagt det sidste års tid, og som unægtelig påvirker mig psykisk, er den kyniske måde, som kommunerne håndtere sparetiderne på. Som ansat på et privat socialpædagogisk opholdssted, er det ufattelig svært at fostår, hvorfor de anbringende kommuner, enten udskriver de unge, eller flytter dem til andre opholdssteder. I følge vores lovgivning, står der sort på hvidt, at man skal anbringe unge, på de bedst egnede steder, i forhold til den unges problematik. Så hvorfor kan kommunerne få "lov" til at omgås den danske lovgivning. Jeg kunne berette om flere tilfælde, hvor især Odense kommune har været storslem, til at trække unge hjem... Hjem til hvad...? Hjem til det gamle miljø, hvor fest med hash, stoffer og alkohol "bare" er hverdagen! Jeg får ofte en sms, en mail eller på anden måde kontakt med tidligere indskrevne unge, der spørger mig om hvad de skal gøre, og skriger direkte om hjælp, - men kan jo desværre kun stå på sidelinjen og se passivt til, at nogle af disse unge synker dybere og dybere! Man kan jo heller ikke med den relation man nu engang har skabt, ikke komme med den store moralprædiken over for disse unge... De har hørt den 40000 gange, og gider ikke høre den igen, - det hjælper nemlig ikke! Jeg bliver lidt harm og ond i sulet, når jeg ligeledes hører vores socialminister sige på tv, at vi bare skal gøre som vores svenske naboer, og anbringe unge i familiepleje!!! Jeg tror umiddelbart ikke, at vores minister ved hvad hun taler om! Jeg har med egne øjne, set hvordan det forgår i Sverige, hvor der er succes med at anbringe unge i plejefamilier. Succesen ligger i, at man anbringer en ung i en familie, som lever og bor langt ude i skoven... vel og mærket med 100 km til nærmeste nabo... og så er det vel ikke så svært at skabe succes? Danmark er for simpelthen for lille til sådan et projekt, da jeg af erfaring ved, at nogle af de unge, som eksempelvis er anbragt der hvor jeg arbejder, ville kunne splitte en familie ad i løbet af en uge, og derefter skride derfra uden nogen form for kvaler over dette.
En anden konsekvens som alle disse besparinger har, er at jeg indenfor det sidste år har mistet ca. 60 velkvalificerede kollegaer. Måned efter måned har jeg sagt farvel til mennesker, som har levet og åndet for dette job med unge mennesker. Mennesker som jeg nærmest vil kalde for ildsjæle, da sådan et job tit bliver til en livsstil med en kæmpe viden og forståelse for disse unge mennesker, der for nogen, endnu engang må indkassere et nederlag på grund af besparelser. Dette er jo desværre ikke kun på min arbejdsplads at alt dette foregår. Der er jo masse af andre opholdssteder, som står i samme situation, og ligeledes må sige farvel til en masse "eksperter".
Så derfor er min største undren... Hvor lang tid skal der gå, før kommunerne, og selv vores regering kan se, at dette er en udvikling i den forkerte retning, hvor unge mennesker bliver tabt endnu engang i vores samfund, for til sidst at ende i svingdøren til fængslet, når alle opholdssteder har drejet nøglen om. Men økonomien spiller åbenbart en ordentlig stor rolle..! Tænker, at der er bare ikke nogen som kan se eller overskue konsekvenserne af det ene eller det andet!
Kom igen kære socialminister...!

Boldspil og bevægelseslege

Tirsdag var for mig, en rigtig fed dag ude i Dronningborg hallen, som Mette havde booket 09mr ind på. Startede med en nogenlunde opvarmning til nogle fantastiske boldspil, hvor vi hele tiden satte "spilhjulet" i spil. Det er jo skide smart, at man hele tiden kan tilpasse spillet, så alle bliver inkluderet!!! Så efter et par timer med sved på panden, var vi tilbage på skolen til lidt frokost, og derefter et par givende timer i kirken med bevægelses lege, med grunlæggende sansemotorik. Lidt ærgeligt at alle ikke var med.

SMTTE-model

Til planlægning af et aktivitets- eller undervisningsforløb kan der også tages udgangspunkt i SMTTE-modellen. Det er en model der kan skabe klarhed over de didaktiske sammenhænge i et forløb. Derudover er den en hjælp til, at beskrive aktiviteterne i forhold til en konkrete målgruppe. Som illustreret på nedenstående model er de fem kategorier indbyrdes afhængige af hinanden. Det betyder at hvis et af de fem parametre bliver ændret, vil man blive nødt til at forholde sig til eller ændre de andre parametre.

Fordi den kan bruges på alle planer og til alle målgrupper, kan vi i den pædagogiske praksis bruge modellen som redskab til, at dokumentere vores pædagogiske arbejde, da der før aktivitetens begyndelse er gjort didaktiske overvejelser om hvad vi vil med vores forløb og fordi den kræver en afsluttende evaluering af den konkrete aktivitet.

Sammenhæng

(baggrund, forudsætninger)

Mål

(Hvad vil vi gerne opnå)

Evaluering

(registrering/vurdering)

Tiltag

(handlinger)

Tegn

(sanseindtryk – på hvilke måder skal vi kunne ’se’ at vi er på vej mod målet)

Sammenhængen vil være i forhold til hvilken børnegruppe man beskæftiger sig med. Hvor er de henne i deres udvikling både kognitivt og kropslig. Det er en stor fordel, at have et godt kendskab til den konkrete børnegruppes udvikling, så man derved har mulighed for at stille en tilpas udfordrende/overskuelig aktivitet op.

Målet/målene for aktiviteten kan både være konkrete færdighedsmål som f.eks. at lære at gribe en bold eller det kan være processen der er i centrum hos barnet dvs. at barnet får lov til at eksperimentere med og udfordre sin egen krops grænser og derved udvikler sin kropsforståelse. I en enkelt aktivitet kan der også være flere mål. Der kan være flere forskellige mål for hele aktivitetsforløbet, for den enkelte aktivitetsgang, for hele børnegruppen, for det enkelte barn osv. For at kunne holde fokus på målet i forhold til de andre parametre er det dog oftest nødvendigt, at opstille modellen for hvert enkelt mål.

Tegn er det der indikerer om aktiviteten er på vej i mod målet eller i en helt anden retning. Tegnene er en væsentlig del af evalueringen, da tegn betegner den proces der er i aktiviteten.

Tiltag er de konkrete handlinger vi gør eller de aktiviteter vi opstiller i forhold til målene.

Evalueringen er et meget vigtigt parameter i SMTTE-modellen. Der skal evalueres på alle områderne i forhold til hinanden således, at deres indbyrdes påvirkning af hinanden evalueres. F.eks. om tiltagene har været de rigtige i forhold til målene eller sammenhængen.

WHO

WHO blev stiftet i 1946, og er en organisation under FN.
WHO´s definition af sundhed set ud fra den naturvidenskabelige vinkel, lyder kort og godt: "Sundhed er en tilstand af toltal fysisk, mental og social velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed". Denne definition er fra 1948, og er ikke blevet ændret siden.

Bevægelse i børnehaven – børn 3-6 år

Børnehavebørn er børn der motorisk er meget aktive. De hopper, løber, danser, triller og afprøver deres kropsfærdigheder gennem leg. I denne alder bliver børnenes grundlæggende motoriske færdigheder fortsat etableret og integreret i deres kroppe. Det er her de første grundsten til en aktiv livsstil, der kan gavne deres sundhed skal dannes.
Børnehavebørns bevægelser tager udgangspunkt i deres grundleg og grundmotorik. Dette kræver at deres sanser er blevet godt integreret i deres kroppe. Udvikling af sanserne er nødvendig for den motoriske udvikling og sanserne modnes naturligt og udvikles gennem lege og aktiviteter. Alle indtrykkene bliver samlet i hjernen hvor de huskes og samordnes og det er her sanseintegrationen sker.

Børnehavebørns grundleg er lege som kan leges i hele verden, det kan være: trille, hoppe, løbe, kravle, spille bold. Børnene bruger legen til at blive gode til at bevæge sig. De bliver bedre og bedre, de forfiner deres kropslige fornemmelser og balance. Grundleg forudsætter at vi giver børnene tid til at lege, tid til at fejle, tid til at gentage og tid til at udfordre. Som pædagoger bør vi overveje hvorfor vi stopper et barns leg, da hver gang vi gør det, stjæler vi af dets erfaringer. Det er pædagogens opgave at kunne skabe rammerne omkring børnenes leg i dag-institutionerne. De skal skabe et miljø der stimulere, udfordre og vækker børnenes nysgerrighed og bevægelseslyst.

Børnehavebørns grundmotorik, er den de har med sig fra dagpleje eller vuggestue i form at kunne: løfte hovedet, trille, krybe/kravle, sidde og stå. Det har stor betydning for børnenes videre indlæring at disse motoriske egenskaber er på plads. Eksempelvis betyder det når barnet kan løfte sit hoved når det ligger på maven, at det har stabilitet i ryggen. At barnet kan trille styrker dets refleks således at armen ikke følger hovedet, det skal forståes således, at nå børnene krydskoordinerer forbindes hjerne halvdelene og derved styrkes børnenes sanseintegration, motoriske udvikling og indlæringsmuligheder. Hvis barnet har gang i grundmotorik-ken, så kommer grundlegen automatisk.
Leg og bevægelse kræver at sanserne kan samarbejde. Når børnenes hjerne fortolker sanseimpulserne og omsætter dem til meningsfulde meddelelser er det en bearbejdningsproces som kaldes perception.

Børnenes naturlige lyst til at bevæge sig, undersøge, udforske og lære skal mødes af krav der matcher deres nærmeste udviklings-zone, det vil sige det skal være krav som de kan håndtere. De må gerne blive udfordret i deres udvikling, men vi må ikke overskride deres grænser så de føler angst ved situationen. Samtidig med det skal kravene også være så tilpas spændende, at de ikke bliver kedelige, for så mister børnene interesse i aktiviteterne (Vygotsky`s nærmeste udviklings zone). Bliver aktiviteterne opstillet og udformet efter børnenes nærmeste udviklings zone vil de få mange succesoplevelser og dermed lyst til at prøve mere.

I den pædagogiske praksis bør vi huske børnenes behov for at skabe deres egne kropserfaringer. Det gør vi i børnehaven bl.a. ved at inddrage dem i dagligdagen, lade dem hjælpe med borddækning, feje fliser, vande blomster. Vi skal gøre dem selvhjulpne i forhold til f.eks. påklædning ved at lade børnene komme gennem den kognitive fase, fiksations fasen og automatiske fase. Den første fase, guider vi børnene verbalt ved hjælp af instruktion og praktiske forvisninger. Dernæst skal barnet have både indre og ydre feed back. Det vil sige barnet skal mærke i sin krop hvad det er den gør, se hvordan det gør, samtidig med at vi guider hvis der er behov derfor. Til sidst skal barnet have tid og lov til at lære det, det vil sige vi skal lade dem være i fred, således at bevægelserne og erfaringerne bliver automatiseret. En bevægelse er automatiseret når barnet f.eks. kan snakke med de andre mens bevægelsen gøres. Som pædagoger skal vi vide hvilke fase barnet er i, således vi rammer barnets niveau.

Oplevelsen af sammengæng

Aaron Antonovsky (1923-1994) har med sin teori omkring oplevelsen af sammenhæng (fremover kaldt OAS) både præciseret og ændret måden, at tænke sundhed på. Han har præciseret det i forhold til praktikkerne og ændret det i forhold til teoretikerne. Sundhedsteoretikere har tidligere ment, at det var vigtigt at finde ud af, hvorfor vi blev syge, for derefter at kunne forebygge det. Antonovsky ser omvendt på problemstillingen. Hvad er det der gør mennesker raske og sunde og hvad kan vi gøre for, at hjælpe andre til det? Han mener, at vi alle mødes af modgang, problemer og udfordringer gennem livet, men det der kendetegner det sunde menneske er, at det kommer igennem modgangen som et stærkere og klogere individ grundet refleksioner af situationerne. For at kunne opleve sammenhængen i sit liv, er der tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.
Det at have en god fornemmelse af OAS, kan betragtes som en livsfilosofi. Hvis vi får udviklet den eller bliver bevidst om den så tidligt i livet som muligt, jo bedre, sundere og psykisk stærkere vil vi komme igennem livets udfordringer.

Hvilke redskaber og fordele får vi så af, at kunne føle oplevelsen af sammenhæng? Hvad er det der i forhold til dette, gør os sundere end andre? En af de evner vi udvikler, er det at kunne vælge. Dette gælder f.eks. i forhold til, at kunne vurdere om en situation er truende og det, at kunne vælge den rigtige metode, første gang et problem bliver forsøgt løst. En anden ting er, at have tillid til, at der er en grund til, at episoder opstår, samt tilliden til, at lige meget hvor hårdt og svært det bliver, klarer vi os igennem. OAS er med andre ord det at kunne se problemer som udfordringer i stedet for begrænsninger.

God start...

Så er man igang igen, efter at have afleveret opgave og blevet eksamineret. Det gik jo heldigvis rigtig godt. Jeg har fundet ud af, at selvom man trækker en case om voksne i botilbud, som jeg ikke ved noget om, er det ikke så slemt at skrive om... man skal bare have styr på hvilken teori man vil bruge, som passer til problemstillingerne i casen... så er alt andet faktisk underordnet!

Første undervisning efter eksamen, bestod af intro til linjefaget SKB med Susanne. Vi er blevet delt op i grupper efter specialiseringsønsker, og skal derfor i grupperne lave en opgave, der ender ud i en fremlæggelse for klassen, og for mit vedkommende "børn og unge".
I pædagogikudervisning med Erika havde vi en givende gennemgang af dagens tekst om Michael Foucalt, som er en fransk pædagogisk tænker. Teksten blev analyseret på klassen, hvilket har virket rigtig godt for mig, og som jeg godt kunne bruge noget mere af! Især når det er en svær tekst som denne!

Ja så blev den opgave færdig... Jeg vil sådan set håbe at alt det som man har læst x 5 bliver hængende til senere brug...! Men dejligt at være færdig, så man kan få et mere normaliseret drive i øverste etage igen!

Eventuelle problemformuleringer

Hvordan kan man som professionelle styrke samarbejdet omkring medbestemmelse i botilbud for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne?

Hvordan kan man som professionel forbedre livsvilkår for voksne i botilbud med.....?

Hvordan kan man som professionel arbejde ressourceorienteret for voksne i botilbud med....?

Hvordan kan man som professionel arbejde sundhedsfemmende i samfundsmæssig perspektiv med voksne i botilbud med....?

Feedback ønskes ;o)

Tænketanken...!!!

Så fik man trukket en case. Det var ikke den vilde jubel jeg kunne give udtryk for, da jeg så hvad min opgave lød på... men efter at jeg har tygget et par dage på det, så det faktiks ikke så skidt ud endda... syntes at det bliver et spændende projekt at begive sig ud i, da det for mig er et ukendt område!
Men lige nu er jeg gået lidt i stampe over, hvad og hvilke vinkler jeg skal kaste mig over... og hvordan min formulering skal lyde.
Kunne godt bruge lidt feedback omkring følgende vinkler..:

- Sundhedsfremme
- Samarbejde
- Anerkendelse el. anerkendende tilgang
- Omsorg/omsorgspligt
- Magt
Og kan man bruge etisk værdigrundlag i opgaven..?

CASE 4

Botilbud, voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Birthe, som nu er 63 år, bor i et botilbud for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Her har hun boet, siden hun flyttede ud fra den store centralinstitution "Skovbrynet" i 1984. Hun blev anbragt som 10 årig, fordi hendes forældre ikke mere kunne mangte at have hende hjemme, hvor der også var andre børn. Birthe er selvhjulpen på en række områder, men hun har svært ved at strukturere sin hverdag.
Der opstår ind imellem konflikter mellem Birthe og personalet, især om Birthes spisevaner. Personalet vurderer, at Birthes kost har medført en sundhedstruende overvægt. Birthe har ikke selv en oplevelse af dette som et problem, og hun nægter at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter arrangeret af persoanlet, idet hun mener, at hun ikke selv har mulighed for at bestemme noget som helst.
Birthe har stadig en drøm om at få sit eget og siger ofte til pædagogerne, når hun er uenig med dem, at hun også bare kan flytte. Hun går i de situationer ind til sig selv, lukker døren og nægter at åbne for nogen.
Personalet består af pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Lederen er dog uddannet sygeplejerske og diætist. I personalegruppen er der forskellige opfattelser af, hvordan der kan og skal handles overfor Birthe.
Birthes mor på 85 år har været på besøg hver torsdag i alle årene, og pædagogerne har haft mange diskussioner med hende, fordi de synes, mor stadig vil bestemme over Birthe.

Intro til IIS eksamen

Dejligt at komme i skole igen efter en god juleferie. - Også dejligt at se klassen igen!

En dag med intro til IIS eksamen som snart står for døren.
Efter gennemgang af "biblen" var det godt med lidt gruppearbejde omkring en case. I gruppen fandt vi ud af, at selv om en case ikke falder i god smag, kan man altid finde en vinkel som man kan beskæftige sig med, for der er mange vinkler! Man skal bare passe på med ikke at tage de pædagogiske briller på, nu når det drejer sig om Individ, Institution og Samfund.