Til planlægning af et aktivitets- eller undervisningsforløb kan der også tages udgangspunkt i SMTTE-modellen. Det er en model der kan skabe klarhed over de didaktiske sammenhænge i et forløb. Derudover er den en hjælp til, at beskrive aktiviteterne i forhold til en konkrete målgruppe. Som illustreret på nedenstående model er de fem kategorier indbyrdes afhængige af hinanden. Det betyder at hvis et af de fem parametre bliver ændret, vil man blive nødt til at forholde sig til eller ændre de andre parametre.
Fordi den kan bruges på alle planer og til alle målgrupper, kan vi i den pædagogiske praksis bruge modellen som redskab til, at dokumentere vores pædagogiske arbejde, da der før aktivitetens begyndelse er gjort didaktiske overvejelser om hvad vi vil med vores forløb og fordi den kræver en afsluttende evaluering af den konkrete aktivitet.
Sammenhæng
(baggrund, forudsætninger)
Mål
(Hvad vil vi gerne opnå)
Evaluering
(registrering/vurdering)
Tiltag
(handlinger)
Tegn
(sanseindtryk – på hvilke måder skal vi kunne ’se’ at vi er på vej mod målet)
Sammenhængen vil være i forhold til hvilken børnegruppe man beskæftiger sig med. Hvor er de henne i deres udvikling både kognitivt og kropslig. Det er en stor fordel, at have et godt kendskab til den konkrete børnegruppes udvikling, så man derved har mulighed for at stille en tilpas udfordrende/overskuelig aktivitet op.
Målet/målene for aktiviteten kan både være konkrete færdighedsmål som f.eks. at lære at gribe en bold eller det kan være processen der er i centrum hos barnet dvs. at barnet får lov til at eksperimentere med og udfordre sin egen krops grænser og derved udvikler sin kropsforståelse. I en enkelt aktivitet kan der også være flere mål. Der kan være flere forskellige mål for hele aktivitetsforløbet, for den enkelte aktivitetsgang, for hele børnegruppen, for det enkelte barn osv. For at kunne holde fokus på målet i forhold til de andre parametre er det dog oftest nødvendigt, at opstille modellen for hvert enkelt mål.
Tegn er det der indikerer om aktiviteten er på vej i mod målet eller i en helt anden retning. Tegnene er en væsentlig del af evalueringen, da tegn betegner den proces der er i aktiviteten.
Tiltag er de konkrete handlinger vi gør eller de aktiviteter vi opstiller i forhold til målene.
Evalueringen er et meget vigtigt parameter i SMTTE-modellen. Der skal evalueres på alle områderne i forhold til hinanden således, at deres indbyrdes påvirkning af hinanden evalueres. F.eks. om tiltagene har været de rigtige i forhold til målene eller sammenhængen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar