Pædagogens kropslighed

For at beskrive pædagogens kropslighed, vælger jeg her at beskrive denne gennem smittemodellen, da jeg mener, at den er et godt værktøj, når man planlægger en aktivitet, og her for vores vedkommende, morgengymnastik med 15 børn fra naturbørnehaven Langå.
I vores gruppe, havde vi en ansat i børnehaven til at filme os hver især, men af en eller anden underlig grund, er der kun optaget nogel meget små sekvenser med mig, så derfor er filmklippet, der ligger på studienettet meget kort, men viser min kropslighed og den bedste som kunne tilnærmelsesvis vise, at jeg er kropslig.

SMTTE-model
Til planlægning af et aktivitets- eller undervisningsforløb kan der tages udgangspunkt i SMTTE-modellen. Det er en model der kan skabe klarhed over de didaktiske sammenhænge i et forløb.



Sammenhæng(baggrund, forudsætninger)
Vi er i en naturbørnehave med børn 3 - 6 år, som under normale omstændigheder ville være udendørs. Børnene kender ikke mig, og jeg ikke dem. I denne forbindelse, er jeg bare en "lege-onkel" som kommer i børnehaven for at lave morgengymnastik, sammen med dem. Institutionen bærer tydeligt præg af, at være en naturbørnehave, hvor børnene er ude det meste af tiden, da det er forholdsvis små åbne rum, hvor støjniveauet sagtens kunne blive meget højt. Ideen med vores indendørs bevægelsesleger, at pædagogen deduktivt kan sætte en aktivitet igang, under de rammersætninger der er for institutionen, for på den måde at fordybe børnene i aktivitet og glemme tid og sted, samt give kroppen erfaring med bevægelse, så den bliver lageret som den tavse viden.
Sammenhængen vil være i forhold til hvilken børnegruppe man beskæftiger sig med. Hvor er de henne i deres udvikling både kognitivt og kropslig. Det er en stor fordel, at have et godt kendskab til den konkrete børnegruppes udvikling, så man derved har mulighed for at stille en tilpas udfordrende/overskuelig aktivitet op.

Mål(Hvad vil vi gerne opnå)
Målet med aktiviteten, er overordnet at få børnene til at være deltagende, og være inkluderet. Merleau-Pontys fænomenologiske filosofi er her udgangspunktet for læreprocessen i aktiviteten, da man ifølge Merleau-Ponty er gennem kroppen man lære sig selv og verden at kende. Med andre ord er kropsligheden tilegenlse af erfaringer og oplevelser. Målet er ligeledes at børnene får stimuleret sanserne ud fra bevægelseslegens 5 dimensioner - den fysiske, sansemotoriske, sociale, emotionelle og den kognitive dimension.
Målet/målene for aktiviteten kan både være konkrete færdighedsmål som f.eks. at lære at gribe en bold eller det kan være processen der er i centrum hos barnet dvs. at barnet får lov til at eksperimentere med og udfordre sin egen krops grænser og derved udvikler sin kropsforståelse.

Tiltag(handlinger)
Vi har valgt en bevægelsesleg, med en tilhørende "troldesang", hvor alt indenfor bevægelse er muligt. Man synger sangen, og hopper, danser og bevæger sig i takt med sangen. Børnene er på skift "trolden" og vælger hvilket dyr man er, og skal derfor bevæge sig, som det valgte dyr. På den måde kommer alle på skift i centrum for opmærksomhed, og lære at træffe et valg, hvilket styrker handlekompetencerne til at tilpasse niveauet ud fra egene kompetencer.
Tiltag er de konkrete handlinger vi gør eller de aktiviteter vi opstiller i forhold til målene.

Tegn(sanseindtryk – på hvilke måder skal vi kunne ’se’ at vi er på vej mod målet)
Ved at jeg som pædagog går forrest og viser "vejen" i aktiviteten, hvor jeg synger, hopper og danser aktivt, vil jeg se, om børnene giver sig hen i bevægelseslegen, og pr. automatik gør som jeg/vi gør. Jeg vil se efter om alle virker glade, og syntes at det er sjovt.
Tegn er det der indikerer om aktiviteten er på vej i mod målet eller i en helt anden retning. Tegnene er en væsentlig del af evalueringen, da tegn betegner den proces der er i aktiviteten.

Evaluering(registrering/vurdering)
Da man af gode grunde ikke kan evaluere meget ud af filmklippet, kan jeg kun forsøge at skrive min vudering af forløbet. Jeg kan se nødvendigheden af at sætte aktiviteten igang og være deltagende under hele aktiviteten, da nogle af børnene havde lidt svært ved at eksempelvis at skulle efterligne en hest. Men når man viser børnene hvordan man gør, så jeg hurtigt, at de efterlignede mig, og gav sig hen i legen. I en pause spurgt vi børnene, om de kunne mærke deres puls og om de syntes at det var hårdt, da nogle fik farve i kinderne og sved på panden.
Evalueringen er et meget vigtigt parameter i SMTTE-modellen. Der skal evalueres på alle områderne i forhold til hinanden således, at deres indbyrdes påvirkning af hinanden evalueres. F.eks. om tiltagene har været de rigtige i forhold til målene eller sammenhængen.